tors. 25. jan. 2001
Forarmet uran er hverken en bombe, et eksplosiv eller et sprænghoved.
Det er et tungmetal, et biprodukt fra produktionen af beriget uran, der med sin store vægtfylde giver langt mere effektiv ammunition end f.eks. bly. Metallet er så tungt, at en sodavandsdåse ville veje cirka syv kilo, hvis den var fremstillet af det.
I forsvarsregi tjener forarmet uran primært to formål:
Det bruges til at øge styrken i den pansring, der beskytter mandskabet i kamp- og mandskabsvogne. Uranet forsegles her i en stålkappe, der blandt andet er med til at reducere dets naturlige stråling, og som øger stålets styrke to en halv gange. Denne måde at anvende forarmet uran på ser man blandt andet i amerikanske kampvogne af typen M1A1 og M1A2.
Og så anvendes det altså, som mange allerede er bekendt med fra den igangværende debat, til fremstilling af projektiler og granater til f.eks. panserværnsvåben. Ved at forsyne projektilet/granaten med en spids af forarmet uran, tilføres ammunitionen en meget høj gennemtrængningskraft så det f.eks. er yderst effektivt mod selv tunge pansringer. Ved anslag mod pansringen omdannes hovedparten af det forarmede uran i projektilet til små partikler, hvorved der udvikles en voldsom varme, som antænder alt i køretøjet.
Forarmet uran kan erstattes af tungmetallet tungsten/wolfram.
Kilde: FOV Nyhedsbrev.
Baggrund:
man. 15. jan. 2001: NATO under anklage
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3045.htm.