DANCON hold 2 på de sidste operationer

Af chefen for den danske styrke i Helmand, oberstløjtnant Hans-Christian Mathiesen, søn. 21. jan. 2007

[...] I dag til morgen rullede to delinger fra 2 lette Opklaringseskadron atter ud af porten i Camp Bastion.

DANCON er godt i gang med at forberede ankomsten af vores afløsere. Det betyder imidlertid ikke, at vi holder op med at operere. Som allerede nævnt er dele af 2 lette Opklaringseskadron igen på arbejde ude i provinsen. Det samme kan siges om Arthur, der endnu har en radar indsat i Helmand-provinsen, udover dem på KAF. CIMIC er på vej til det nordlige Helmand både sammen med en forstærket spejderdeling fra opklaringseskadronen, men også sammen med briterne i KAJAKI. Samtidig har CIMIC også stadig en mand i GERESHK. Og sådan kan vi blive ved.
     [...]

Arthur i regnen
     Et andet sted i Helmand sidder der også en gruppe danske soldater. De har for første gang i dag regnvejr. Det må vi håbe, kan få oprørerne til at holde sig i ro. De sidste dage har været rolige, men radaren har allerede været årsag til, at britiske kanoner har kunnet rette præcis ild mod de morter- og raketaffyringssteder, som oprørerne har benyttet. Og indtil videre fungerer radaren godt. Der har ikke været udfald, og vi krydser fingrene får, at det bliver ved med at være på den måde.

Kilde: ISAF Nyhedsbrev nr. 23 (uddrag).

Baggrund:
søn. 21. jan. 2007: Arthur kom til Helmand
tors. 11. jan. 2007: ARTHUR på tur
man. 8. jan. 2007: Hold 3 forbereder sig
tors. 4. jan. 2007: Arthur i Bastion

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/3026Art.htm.