Kampen i cyberspace

ons. 11. jan. 2006

En ny hjemmeside er vigtig i Danske Artilleriregiments (DAR) kamp om befolkningens opbakning. Siden skal blive allemandseje, drømmer presseofficeren, der har hjælp fra en lille håndfuld frivillige.

DAR satser på internettet med centrale nyheder og personlige breve, skriver Jydske Vestkysten. Forsvaret vil også stå sin prøve i fredstid.
     - Nettet er fremtidens medie, det er jeg helt sikker på. Og med den åbenhed vi har i Forsvaret, må folk generelt udtale sig om alt, siger presseofficer Søren Malle.
     Hans store drøm er, at hjemmesiden bliver allemandseje. Foreløbig er antallet af daglige klik mere end tredoblet siden den spæde start i november, skriver avisen, der dog ikke oplyser hvor mange det så er.
     - Vi er en lille håndfuld folk bag hjemmesiden, og vi arbejder mest på den i vores fritid, men håbet er at vi kan få flere til at skrive til os - og blandt andet vil vi gerne lave en serie om "kend din arbejdsplads", hvor vi kommer rundt om de mange forskellige funktioner på kasernen, siger Søren Malle til Jydske Vestkysten.

Kilde: Jydske Vestkysten.

Baggrund:
fre. 6. jan. 2006: Drømmer om at være bedst
man. 22. aug. 2005: Skuffende ny hjemmeside

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2729DAR.htm.