Job: Væksten halveret

man. 23. jan. 2006

Ved det seneste forsvarsforlig kunne Varde Kaserne se frem til 16% flere arbejdspladser. Det tal er nu halveret med skrotningen af spionflyet Tårnfalken.

UAV-batteriet (Tårnfalken) nedlægges og dermed 89 stillinger. Der var ellers udsigt til 160 flere arbejdspladser på Varde Kaserne, iflg. det seneste forsvarsforlig.
     - Det er ikke umiddelbart mit indtryk, at Varde får kompensation for lukningen, siger kommunikationschef i Forsvarskommandoen, Hans-Christian Mathiesen, til JydskeVestkysten.

Nye overvågningsfly under Flyvevåbnet
     Der arbejdes på at finde en afløser til disse overvågningsfly:
     - I første omgang ser det ud til, at man satser på nogle helt små fly, der kan være i en rygsæk. På længere sigt skal vi have noget mere vidtrækkende, men til den tid vil det være mere oplagt, at afdelingen bliver en del af Flyvevåbnet, siger Mathiesen til avisen.
     De nye stillinger bliver først evt. aktuelle ved næste forsvarsforlig, der starter i 2010.

Baggrund:
tors. 15. dec. 2005: Tårnfalken skudt endeligt ned
tors. 15. dec. 2005: Spredt for alle vinde
tors. 15. dec. 2005: Dyr erfaring
dec. 2005: Året der gak
ons. 17. mar. 2004: Flere prof-soldater - færre af alle andre!

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2728UAV.htm.