Efter 21 år som kontorassistent på Varde Kaserne har Helle Vagtborg kastet sig ud i at beskrive livet bag hegnet - et liv under store forandringer.
Hun begyndte på kasernen i 1985, direkte fra handelsskolen, og har egentlig aldrig tænkt, at det var for længe på samme arbejdsplads.
- Jeg har da været tæt på mæthedspunktet en gang imellem, men så er jeg flyttet rundt, fortæller hun til Jydske Vestkysten.
Sidste år i april røg de fleste af hendes kolleger på personelkontoret. I sidste måned overgik den samme skæbne de fleste af kollegerne i sekretariatet, hvor hun selv arbejder. Det er gået ud over arbejdsglæden. Dertil kommer, at hun har svært ved at følge med i de forandringer, der er skyllet ind over kasernen de senere år.
Derfor glæder det hende at have fået en ny opgave: Som "journalist" at skrive en serie "kend din arbejdsplads" til kasernens hjemmeside.
- Jeg har så den fordel, at jeg sidder et sted, hvor vi har berøring med mange, og med serien kan jeg jo selv beslutte, hvor jeg vil hen og høre mere, siger Helle Vagtborg til Jydske Vestkysten.
Hun har allerede besøgt regimentsværkstedet og regner med næste gang at aflægge kasernens interne post et besøg.
Seneste kilde: JydskeVestkysten.
Baggrund:
ons. 11. jan. 2006: Kampen i cyberspace
Mere om DAR hjemmeside:
fre. 20. jan. 2006: Overfølsom ledelse kaldt til orden
tors. 19. jan. 2006: Kaserne fjerner kritik fra hjemmeside
fre. 6. jan. 2006: Drømmer om at være bedst
man. 22. aug. 2005: Skuffende ny hjemmeside
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2725DAR.htm.