Kaserne fjerner kritik fra hjemmeside

tors. 19. jan. 2006

Forsvarskommandoen har bedt Varde Kaserne fjerne kritisk artikel om politikeren Holger K. Nielsen (SF) fra sin hjemmeside.

Lederen er taget fra JydskeVestkysten og kritiserer SF´erens adfærd i sagen om tonen på Varde Kaserne.
     - Da vi blev gjort opmærksom på lederen, bad vi dem om at fjerne den, fordi vi ikke synes det var et hensigtsmæssigt svar på en politikers lovlige ret til at stille spørgsmål til en minister, forklarer orlogskaptajn Torben Martinsen, Forsvarskommandoen, til JydskeVestkysten.
     - Vi arbejder for politikerne, og det normale er, at ministeriet tager sig af politiske spørgsmål, siger han.
     Holger K. Nielsen siger til JydskeVestkysten:
     - Jeg synes, at det er meget fornuftigt, at Forsvaret har bedt kasernen fjerne lederen. Det er i høj grad mangel på dømmekraft, siger han.

Den såkaldte "kritiske leder" på DAR hjemmeside.
     (Klik for et større billede.)

Kilde: JydskeVestkysten.

Baggrund:
fre. 20. jan. 2006: Overfølsom ledelse kaldt til orden
ons. 11. jan. 2006: Kaserne overfalder SF

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2719DAR.htm.