"Åbent hus" ved 2 UDDAFD/DAR

Af PL H. Kirkemann/2HBUBT, tors. 5. okt. 2006

Lørdag den 23. september var dagen, hvor "Åbent Hus" ved 2 UDDAFD løb af stablen.

Lad mig lige indlede med at give 2UDDAFD ros for det bestilte vejr - det kunne ikke gøres bedre.

Invitation til "Åbent hus": Over 1.000 besøgende.


"Åbent Hus" på Varde Kaserne er en begivenhed, som alle VPL MG ser frem til, da man her har mulighed for at fremvise "hverdagen" i forsvaret for familie, kærester og venner. På denne dag kan ens pårørende både se og prøve forskellige aktiviteter, som den VPL MG dagligt arbejder med eller kommer til at arbejde med.

Morgenappel ved 2HBUBT blev interesseret fulgt af rigtig mange familiemedlemmer, pårørende og kærester til de VPL MG. Batterichef KN P. Marquertsen redegjorde overfor de fremmødte om uddannelsens indhold, form og varighed.
    
Morgenappel ved 2HBUBT.


2HBUBT gennemførte et forrygende "modeshow" for de fremmødte, da udvalgte personer fra 2. HBU deling fremviste forskellige uniformsdele til stor begejstring for alle. Der blev fremvist alt fra undertøj til kampberedt soldat i fuld sløring.
     Navnlig da selskabsuniformen ved DF1 PL J.B. Lindhold blev præsenteret gjorde det stort indtryk.
    
Modeshow med fremvisning af bl.a. undertøj.


De to HBU batterier fra 2UDDAFD havde forberedt forskellige aktiviteter i løbet af dagen, så de pårørende kunne se mest muligt. Der blev eksempelvis gennemført/opstillet: Riot Control, gennemløb af FHB, FØHJ momenter, Posttjeneste med dertilhørende BSO, køreture i TN.

Stemningsbilleder fra "Åbent hus" lørdag d. 23. SEP 2006.


Andre enheder på kasernen bidrog ligeledes til at arrangementet blev en god og spændende dag. Der var opstillet et flot "static display", således at både de pårørende og menige havde mulighed for at se materiel, der anvendes af andre enheder ved DAR.
     Derfor vil jeg gerne, som en del af 2 UDDAFD, benytte lejligheden til at sige tak for støtten til følgende enheder: LVMA, 1 AA, 3 FØ&MålOPKAFD og ikke mindst CAF.

Dagen var præget af højt humør og stor interesse.


Hen på eftermiddag blev "Åbent hus" afsluttet med en appel i BT gårdene, hvorefter alle kunne gå hjem til en velfortjent weekend.

Kilde: DAR

Baggrund:
fre. 8. sept. 2006: Åbent hus
tirs. 15. aug. 2006: En lærerig basisuddannelse
tirs. 1. aug. 2006: Femte hold klar i trøjen

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/26862UD.htm.