God morgen til alle hjemme i Danmark. 2 lette Opklaringseskadron og venner er fortsat på opgave i det nordlige Helmand. Arthur har stadig en radar indsat sammen med canadierne.
CIMIC har haft en patrulje oppe i det høje nord ved Kajaki. Den med dæmningen. Og snart kommer feltunderholdningen.
I sidste uge var en soldat fra Arthur med en canadisk kolonne, der blev ramt af en eksplosion. Vores soldat er under observation for evt. høreskader, men er ellers i god behold.
Jeg kan jo godt forstå, hvis I derhjemme har gjort jer en tanke om risikoen. Om vi tar´ nogen chancer, som vi ikke skulle tage? Det gør vi ikke! Men vi og jeg mener ikke, at det er en løsning at forskanse os bag panser og plader.
Hold 3 kommer herud i uge 6, 7 og 8. Og det er i de samme uger, vi kommer hjem. De foreløbige datoer for soldaternes hjemkomst er den 7., 13., 14., 19., 20. og 21. februar.
Men! Men! Men! Jeg kan endnu ikke fortælle jeres soldater og jer, hvem der skal hjem hvornår. Men jeg kan forsikre jer for, at vi arbejder på hurtigst muligt at få skabt os et overblik og få lavet en plan. Efter soldaterne kommer hjem får de fri, indtil vi mødes igen til afvikling, sandsynligvis i starten af uge 10. Soldaterne går tilbage til egne enheder den 16. marts. Og hvor længe de derefter holder fri, er så op til deres daglige tjenestesteder.
Kilde: Pårørende nyhedsbrev nr. 15
Mere:
fre. 8. dec. 2006: Soldater beskudt fredag formiddag
tirs. 21. nov. 2006: Efteråret kom til Afghanistan
lør. 18. nov. 2006: Tilbage i Camp Bastion
man. 13. nov. 2006: Hærchef besøger Afghanistan
søn. 12. nov. 2006: Besøg hjemmefra
fre. 10. nov. 2006: Med ARTHUR på skydebanen
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2675Art.htm.