Danske soldater i kamp igen

tirs. 5. dec. 2006

Mandag eftermiddag blev den indsatte danske styrke beskudt i samme område af Helmand-provinsen, hvor de danske soldater havde været i kamp natten til søndag. Ingen danske soldater er kommet til skade.

De danske soldater besvarede ilden fra oprørsstyrkerne, og det kom til skudvekslinger over flere timer. De danske soldater indsatte håndvåben, støttevåben og morterer. Samtidig blev de støttet af kamphelikoptere og fly.
     Det er ikke muligt at konstatere, om og hvor store tab der er blandt oprørerne.
     Kamphandlingerne fandt sted omkring en landsby ca. 15 km fra Musa Qala.
     De militære operationer i den nordlige del af Helmand-provinsen er med til at hindre oprørsstyrkerne i området i at påvirke genopbygningsarbejdet i byerne Gereshk og Lashkar Gah længere mod syd, hvor der fortsat er forholdsvis roligt.

Kilde: HOK.

Baggrund:
søn. 3. dec. 2006: Intense kampe
søn. 19. nov. 2006: Retur fra ørkenoperation
man. 6. nov. 2006: Danske soldater indsat i Helmand

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2671Afg.htm.