ARTHUR bevogter Kandahar Lufthavn

Af presseofficer Nikolaj Grøn , tors. 12. okt. 2006


Artilleripejleradaren Arthur passer på Kandahar Lufthavn.

De enorme Hercules transportfly lander et efter et i en sky af Camp Bastions fine ørkensand. Først to engelske og så endelig den danske Hercules med de sidste soldater fra Danmark.

Mens propellerne fortsat pisker en mindre sandstorm op, sænker rampen sig og de tungtlæssede soldater går hen imod de ventende kollegaer, nogle af dem har allerede været i ørkenlejren i over to uger. Men nu er holdet endelig samlet.
     Den danske styrke i det sydlige Afghanistan er nu oppe på over 260 soldater fordelt på tre lejre: Den største, Camp Bastion, huser de fleste soldater, syd herfor ligger de danske CIMIC-soldater (civilt-militært samarbejde) i regionshovedstaden Lashkar Gah, og mod øst stab og støtteenheder i Kandahar lufthavn.

Arthur passer på Kandahar
     Kandahar Lufthavn huser en vigtig del af NATO-styrken i det sydlige Afghanistan. Til tider beskydes lufthavnen med raketter og mortérer, og derfor er danske Arthur hele tiden på vagt. Artilleripejleradaren ARTHUR (ARTillery HUnting Radar) er et system, der på kort tid kan pejle, hvorfra der bliver skudt mod lufthavnen. Informationer der bliver brugt til at forhindre fremtidige beskydninger. Derfor sætter alle - ikke mindst soldaterne i Kandahar lufthavn - stor pris på danske Arthur.

Kilde: HOK.

Læs mere:
ons. 11. okt. 2006: Arthur: Hold 2 har overtaget
tirs. 10. okt. 2006: Godt forberedte
ons. 20. sept. 2006: Svar: Udpegede kun fjenden
søn. 3. sept. 2006: Afghanistanstyrke indsat
fre. 1. sept. 2006: Britisk general takkede
lør. 26. aug. 2006: Soldater trukket tilbage fra Musa Qala
fre. 25. aug. 2006: Danske soldater evakueret fra Musa Qala
tirs. 22. aug. 2006: ARTHUR i aktion
tirs. 22. aug. 2006: 50 angreb på en måned

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2636Art.htm.