
Kulturel indlæring og soldatermæssige færdigheder kan sagtens forenes.
Så blev det torsdag - endelig, eller som nogle tænkte Éøv.
Torsdag var jo dagen hvor vi skulle ud og se Tirpitz-stillingen i Blåvand, samt ikke at forglemme, ud på en "lille" march tur på ca. 27 km hjem derude fra.
Dagen startede stille og roligt med diverse morgen rutiner, morgenmad, rengøring, appel og hygiejneeftersyn. Derefter var det på med vores nye kampvest og så op på MAN´en og bare der ud af.
Humøret var højt, nogen fløjtede og andre fik sig et lille power nap. Efter nogen tid sad næsten alle og sov og det var der også rig mulighed for, da turen der ud varede omkring 30 min.
Ved ankomst til Tirpitz bunkeren hoppede vi af og fik vores kampvest, gevær samt hjelm oplagt til højre ret, får det skal det jo, hvorefter vi stille og roligt gik hen til selve bunkers anlægget. Vi skulle jo lige have alle med da det var NK der skulle op med den store tegnebog og betale for os alle sammen med penge fra batterikassen.
Selve rundturen inde i bunkeren var en god oplevelse, selv om den kun skulle vare ca. 40 minutter.
Inde i anlægget blev der vist to forskellige film, en på dansk og en på tysk. Filmene omhandlede selve opbygningen af bunkeren og forklarede også meget detaljeret om hele atlanterhavsvolden, som bunkeren var en del af.
Hvis man ikke lige have lysten til at side og se gamle sort/hvid film, kunne man også traske lidt rundt og se på selve bunkeren.
Dele af bunkeren stod som den var blevet forladt og man kunne se hvordan man i sin tid, havde prøvet at bortsprænge noget af bunkeren, med forskellige grader af succes. Der ud over var bunkeren indrettet med diverse plancher rundt omkring.
I midten af bunkeren, hvor den store kanon havde stået, var der opstillet et sekskantet stativ fyldt op plancher, med alt hvad der er vær at vide om hele Tirpitz stillingen samt atlanterhavsvoldenÉ Så man kunne sagtens nå at se hele Tirpitz-stillingen på under de 40 min.
Efter vores tur i bunkeren, var der lidt tid til overs til lige at få noget at spise inden den lange travetur hjem ad. Turen hjem var, ja - lige ud af vejen med stop for, ca. 5 km hvor der var genopfyldning af vand, få luftet lidt ud i tøjet og tid til lige at kigge fødderne efter for vabler, for som vores Seniorsergent siger "Det er ikke en skam at have vabler, men det er en skam ikke at være noget ved dem!". Det har nok også til tider været et sjovt syn når vi "lufter tøjet". Så står alle mand med bukserne nede om knæene og trøjen over hovedet, så kroppen kan blive kølet lidt ned, endnu et lille trick som vores Seniorsergent har lært os.
Efter de mange kilometer, var det endelig tid til at hoppe på MAN´en igen. Den kom heldigvis og hentede os et stykke væk fra kasernen, så vi fik kun gået ca. 25 kmÉhurra. Så var det ellers hjem og vedligeholde vores våben og endelig, den længe ventede - lange weekend, da vores kaptajn syntes vi havde fortjent en forlænget weekend.
Men ingen weekend uden Seniorsergentens lille tale: "Drik nu masser af vand, vand og vand og ikke lige øl med det samme, for drikker man øl så bliver man nemlig syg". Og hvad siger man så til? "Javel hr. Seniorsergent" (med et lille smil på læben).
Postkort anno 1944 af den ikke færdiggjorte bunker.Kilde: DAR
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2592His.htm.