![]() |
"De måneder som er gået så ufattelig hurtig har været de fedeste fire måneder i mit liv. Action og sjov har stået på dagslisten lige fra man stod ud af sengen. Disse ting blev kombineret med undervisning." Christian Harvey von Rohneburg Heilmann Hansen. |
Det civile liv er atter en realitet efter man har været 4 måneder i trøjen, og alligevel ikke. Den civile hverdag er underlig at skulle vende sig til. Man kan sove længe, spise når man vil, undlade og pudse støvler og meget mere. Ikke sagt at dette er noget møg, slet ikke.
Personligt har jeg haft meget glæde af de fire måneder som soldat i Vardes bedste batteri 1. HBUBT.
Det har været en fornøjelse at lige meget hvem man var, og hvilken fortid samt uddannelse man har haft, ja så er alle på lige fod.
Tiden som soldat har været på mange måder svingende. Vejret har ikke altid været med os, selvom vores Premierløjtnant og Kaptajn altid har ment at regnvejr er soldater vejr. Og det giver jeg dem også ret i, dog ikke når man står på skydelejer i Boris, så er der andre ting jeg hellere fortrækker, end regn og gennemblødt tøj. Men det er ikke disse ting man husker mest, det er blot detaljer, det som virkelig huskes er kammeratskabet. Det er kammerater for livet. Vi var alle i samme båd, når det regnede, når der skulle løbes og det var os, hver især der støttede og hjalp hvis det var nødvendigt at bakke op om noget.
Det lyder i grove træk som om at det har været hårdt i de fire måneder. Men det vil jeg ikke sige. Nogle er bedre rustet til nogle ting end andre. Det er ikke alle der har sovet ude i en skov, det må være en omvæltning, men det flytter personlige grænser.
De måneder som er gået så ufattelig hurtig har været de fedeste fire måneder i mit liv. Action og sjov har stået på dagslisten lige fra man stod ud af sengen. Disse ting blev kombineret med undervisning.
Hvis jeg skal nævne nogle ting som jeg kunne bruge til noget, så er disciplinen en god ting og have med i bagagen, og meget af undervisningen kan man bruge. Dvs. Førstehjælp samt brandbekæmpelse.
Den største prøve for de fleste men også den ting man nemt kan glemme, er at befinde sig socialt sammen 24 timer i døgnet. Det kan være rigtig svært. Man skal tilvænne sig, at sove 10 mand på en stue, hvor der er tre brusere og et toilet. Når man bor sådan sammen, skal der ikke meget til, for at blive irriteret, dog har det problem ikke været stort på min stue et-hundrede-og-najne.
Vil nok sige at det måske har været en prøvelse for de 2 piger der var alle 4 mdr. i 3 deling. Det må være svært at omgå fyre på den måde. De skal ku høre på meget fra "os". Men med alt respekt, så har de 2 piger klaret sig ligeså godt som fyrene, og under samme vilkår. Piger i værnepligten har andre vilkår, og kan faktisk kræve daglig bad osv. Men de har lugtet ligeså meget som os andre efter øvelser.
Nu tre uger efter hjemsendelsen tænker man tit tilbage på tiden. Jeg savner meget den tid, og det er selvfølgelig vennerne man savner. Det skal nok blive sjovt når man engang skal møde de gamle drenge og ikke mindst de piger der også aftjente værnepligt.
Jeg kan kun sige til de folk som er i tvivl om militæret er dem, prøv det. Det er en tid du aldrig får lov at prøve, så hvis du ikke er "tvunget" ind, kan jeg kun anbefale at melde sig frivilligt, også selvom du ikke ønsker at fortsætte efter de fire mdr.
Kilde: DAR.
Baggrund:
Mere om 2. uddannelsesbatteri
ons. 31. maj 2006: HBU kontroløvelse
tirs. 4. april 2006: Uddannet til uroligheder
fre. 10. mar. 2006: Hashkontrakter i hele forsvaret?
ons. 8. mar. 2006: Færre militærnægtere
febr. 2006: I gang med de nye
ons. 1. febr. 2006: Nye værnepligtige startet
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/25482UD.htm.