Gevær, regiment, redningsaktion, hashrygning. Hvilket ord falder uden for? Ikke noget, hvis du spørger unge værnepligtige, der gerne tager deres hashforbrug med ind i Hæren. Forsvarets Auditørkorps har fastsat en straframme for overtrædelser af narkoforbudet, men på mange kaserner bliver der set gennem fingre med hashrygning. Selv blandt professionelle soldater.
Sergenter ryger
I 2004 er Lasse indkaldt som værnepligtig i Kongens Artilleri Regiment (KAR), der i kasernens inderkreds går under navnet Kokain, Amfetamin og Rygeheroin.
Selvom Lasse har røget hash i mange år, formår han at holde sig fra stoffer de første tre måneder, han er på kasernen. Da han begynder at kunne se en ende på forløbet, får hashpiben en anden lyd, og hans genoptagne, daglige forbrug går hurtigt ud over både kondien og motivationen.
Lasse, der bor en times transport fra kasernen, tager for det meste hjem, når han vil ryge. Andre ryger, når de er i tjeneste.
- Man kunne godt mærke, at de var blæste og ikke kunne lave tingene ordentligt, og jeg sagde da også til dem, at nu skulle de lige passe lidt på. Der er så mange ting, man bliver dårligere til, når man er på stoffer, og man har jo med skydevåben og sprængstoffer at gøre, så det er ikke ligefrem ufarligt. Jeg ved også, der var en del, der tog speed og coke i weekenderne.
Lasse fortæller, at befalingsmændene generelt er konsekvente til at smide folk ud, når de bliver opdaget, men at folk er gode til at skjule deres misbrug. Ofte sidder de om aftenen på værelserne og ryger, når der ikke er mulighed for, at befalingsmændene kommer rendende. Andre ryger en joint, når de er alene i marken. Ifølge Lasse var der flere af de værnepligtige sergenter, der røg, og derfor så de igennem fingre med hans og kammeraternes forbrug.
Svært at blive sendt hjem
Chili har talt med Jesper, der er konstabel i Hæren. Han har et stort kendskab til udbredelsen af stoffer på de enkelte kaserner, men ønsker at være anonym på grund af sin stilling. Han ser de meniges stofmisbrug som en logisk konsekvens af, at man sætter en masse unge sammen og giver dem uhyggelig meget fritid.
Jesper mener, der skal meget til, før man som værnepligtig bliver smidt ud, fordi man er en ekstra ressource. Samtidig afhænger det også af befalingsmændene, der sparer en masse papirarbejde og risikerer at skade både eget såvel som den værnepligtiges ry, hvis de indberetter en forseelse.
- Befalingsmænd er som forældre. Nogle ser igennem fingre med deres børns hashforbrug, andre gør ikke. Og en indberetning vil ikke kun følge den værnepligtige. Den kommer også til at stå i befalingsmandens papirer. Hvis man laver mange indberetninger, risikerer folk at få den opfattelse, at man ikke er god nok til at disciplinere og motivere sine folk. Samtidig får de menige mindre respekt for én og opfører sig i værste fald værre, fortæller Jesper.
Alvorligt problem
Jesper er i sin første tid i militæret en del af et lille hold, der består af tredive personer og tre befalingsmænd. Alle kommer godt ud af det sammen. Måske lidt for godt.
- Befalingsmændene vidste udmærket godt, at der blev røget, uden at de gjorde noget ved det. Men vi var også kun et lille hold, og derfor gik vi også i byen med vores befalingsmænd.
Han uddyber, at dét, at befalingsmændene er jævnaldrene med de menige også kan gøre, at de har sværere ved at sætte sig i respekt og måske ikke tør sige så meget, når reglerne ikke bliver overholdt.
- Næsten uanset hvor tåbeligt du opfører dig, og hvor dårlig du er, bliver du trukket igennem din værnepligt. Ellers er det jo spildte penge - og det er svært for Hæren at retfærdiggøre over for Staten, at størrelsen på det statslige tilskud skal være det samme, hvis folk ikke bliver bedre af at have været værnepligtige.
Ser med alvor på problemet
Peter Wass, kontorchef i Forsvarsministeriet fastslår, at misbrug i Forsvaret er uacceptabelt, især i forbindelse med tjenesten, og at der skal gribes ind over for det i den udstrækning, det bliver opdaget. Samtidig mener han, at man bør være realistisk og anerkende, at det er en problemstilling, der gælder for hele samfundet.
- Men Forsvaret ser med stor alvor på misbrugsproblemer, hvilket bunder i den lette adgang til skydevåben. Peter Wass mener ikke, at der generelt bliver set igennem fingre med de unge værnepligtiges misbrug.
- Jeg kan ikke afvise, at der er blevet set igennem fingre med, hvad de værnepligtige gør uden for tjenesten i deres fritid. Men jeg føler mig sikker på, at så længe vi snakker tjeneste og noget, der kan påvirke tjenesten, så er der en hård linie. Jeg kan heller ikke afvise, at der har været nogle situationer, hvor man ikke har sendt en værnepligtige hjem, fordi man mener, personen bevidst har haft et åbenlyst forbrug. Men jeg har svært ved at forestille mig, det skulle være et generelt problem.
I 2004 blev der i alt hjemsendt 135 værnepligtige på grund af misbrugsproblemer, men Peter Wass ser ikke det lave antal hjemsendelser som et udtryk for manglende indgriben.
- Det er vores synspunkt, at de, der er blevet sendt hjem, er dem, som er blevet opdaget og som har et større problem end de øvrige, der måske har været i stand til at holde tingene adskilt ved at ryge hash i deres fritid. Det er stadig ikke hensigtsmæssigt, fordi det hverken er godt for den enkelte eller samfundet, men jeg synes ikke, det kan betragtes som et sikkerhedsmæssigt problem, siger Peter Wass.
Hashkontrakt
På Varde Kaserne har man taget konsekvensen af den udbredte hashrygning. I stedet for at kassere unge med stofproblemer allerede ved Forsvarets Dag, giver man unge stofmisbrugere mulighed for at indgå en såkaldt "hashkontrakt" med kasernen. Ved at underskrive en hashkontrakt lover den unge at holde sig stoffri, mens han er i trøjen. Samtidig indvilliger han i at stille op til løbende, uvarslede urinprøver. Testes man positiv, er der ingen kære mor, og man bliver hjemsendt på stedet.
Werner P. Kahle, oberst ved Varde Kaserne og ophavsmand til hashkontrakten, oplyser, at den siden sin oprettelse i 2005 har været en stor succes. Dels har mange unge, der ellers ville være blevet kasseret, gennemført deres værnepligt. Dels er der flere, der indrømmer, at de har et forbrug af stoffer og dermed får man færre mørketal og mere kontrol med de unge soldater.
Peter Wass ser Varde Kaserne som en interessant indgang til problematikken med værnepligtiges stofmisbrug. Han kan dog ikke umiddelbart tage stilling til, hvorvidt opgørelserne fra Varde indikerer, at der er tale om et større misbrug blandt de værnepligtige end først antaget.
- Det er et meget detaljeret spørgsmål, som jeg har lidt svært ved at forholde mig til lige nu. Min umiddelbare reaktion er, at hvis forsøget har den her effekt, at man får flere frem i lyset - og rent faktisk får hjulpet nogle flere - så er det jo positivt. Om det kan tages som et udtryk for, at det reelle misbrug er meget større end det, som undersøgelserne tidligere har vist, det tør jeg ikke vurdere. Under alle omstændigheder er det glædeligt, at vi får det for dagen, så vi har mulighed for at lave tiltag på området.
Kilde: chilinet.dk.
Baggrund:
fre. 10. mar. 2006: Hashkontrakter i hele forsvaret?
man. 12. dec. 2005: Hash-kontrakter virker
man. 10. okt. 2005: Misbrug: Gade støtter Varde-forsøg
sept. 2005: Hash-forsøg accepteret
tirs. 23. aug. 2005: Hash-forsøg fortsætter
tirs. 17. maj 2005: Forsvaret lukker øjnene for misbrug
man. 2. maj 2005: Hash: Forsvaret overvejer ny kurs
tors. 7. april 2005: Hashrygere afvænnes på kasernen
tors. 7. april 2005: aftale, der indebærer, at regimentet tager ugentlige urinprøver.">Varde giver misbrugere en chance
ons. 6. april 2005: Hash-soldater får ekstra chance
ons. 6. april 2005: Kaserner vil ikke urinteste
tirs. 22. febr. 2005: 1500 unge med i narkoprojekt
man. 21. okt. 2002: Stofmisbrug vokser blandt værnepligtige
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/25472UD.htm.