Den fjernbetjente vagt

Af assistent Helle Vagtborg, DAR, fre. 16. juni 2006


Overblikket fra "buret" på al indpassage og på TV-overvågning rundt på kasernen.

Hovedvagten blev i 2005 ombygget og kraftigt renoveret for ca. tre millioner kr.

Det første man møder når man kommer til Varde Kaserne er hovedvagten. Kasernen blev bygget i 1953 og hovedvagten ligeså.
    

Den nye facade som er det første man møder når man ankommer til kasernen.


Omfattende forbedringer
     I 2005 blev hovedvagten ombygget og kraftigt renoveret. En renovering til ca. tre millioner kr. Renoveringen har omfattet en hel ny facade, nyt tag og alle installationer udskiftet. Nyt tekøkken og to toilet- og baderum. To soverum til vagtpersonellet. Et soverum kombineret med kontor til vagtinspektøren. To celler, hvoraf det er hensigten at nedlægge den ene og bruge den anden til omklædningsrum med skabe.

Det nye tekøkken.


Et af de nye baderum - alt sammen meget lyst og venligt.


Vagtinspektørens sove-/arbejdsværelse.


Opholdslokale til vagtpersonellet.


Fordelergangen i vagtbygningen. Bemærk den smukke kunst på væggene.


"Løbegården" som bliver brugt hvis en fange skal ud i den friske luft. I baggrunden kaptajn B.H. Hansen som er kasernens sikkerhedsofficer. Han peger op mod en af flugtvejene - vinduet i cellen. Den store grå "kasse" på væggen er aircondition til hele vagtbygningen.


Top-moderne kontrol og alarm
     Der er brugt det mest avancerede og moderne alarmanlæg som Falck Securitas har hovedentreprisen på. Anlægget er desuden suppleret med TV-overvågning.
     Det meste af kasernen er overvåget af kameraer der kan fjernbetjenes fra hovedvagten. Hovedvagten kan således undersøge en hændelse nærmere og zoome ind på det pågældende sted.
     Anlægget er anskaffet over flere år og har en samlet pris på over en million kr.
     Selve anlægget suppleres af kasernepatruljevagter der patruljerer på vilkårlige tidspunkter. Der foretages ligeledes daglig kontrol af hegnet om alt er intakt.
     De fleste tror Varde Kaserne er en "Åben Kaserne", men det er en misforståelse. Uden for kasernen tydeliggør et skilt, at det kun er personel med ærinde til kasernen der har tilladelse til at komme ind. Adgangskontrollen tager stikprøvevis kontrol ved indpassage.
    
Vagten er bemandet hele døgnet med fire mand. Vagtens personel kan altid kendes på deres blå armbind.

Kilde: DAR.

Baggrund:
tors. 24. nov. 2005: Nyt vartegn: "De røde kanoner"
Ultimo okt. 2005: Omfattende renoveringer
fre. 1. april 2005: Plan for brug af bygninger
tirs. 23. aug. 2005: Forsvarsforlig: Færre på vagt
lør. 24. april 2004: Soldater i brummen
tors. 1. april 2004: Garnisonssektionen
tirs. 27. jan. 2004: Videoer overvåger kasernen

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2546Gar.htm.