Lang uddannelse forude

Af chefen for 4HRU/2UDDAFD, kaptajn Kristian Bentsen, ons. 14. juni 2006



"En uddannelse som vil sætte store krav til den enkelte, ikke kun som soldat, men i lige så høj grad som menneske."
6. juni startede et nyt hold konstabelelever. 

Siden sidst har AFD været på kontroløvelse med 1 og 2 HBUBT. Efterfølgende har AFD hjemsendt størstedelen af soldaterne fra disse BT, idet dem der ønskede det og var egnet til en HRU-kontrakt, er startet i 4 HRUBT, m.h.p. uddannelse til og udsendelse pr. februar 2007.

Kontroløvelsen blev gennemført over weekenden den 26.-28. maj 2006.
     Den 26. maj gennemførte AFD bevogtningsdelen af kontroløvelsen, i eget øvelsesterræn. BT blev delt op således, at det først var 1 BT der var "på" og skulle bevogte tre delingslejre, imens 2 BT agerede momenter mod disse. Momenterne startede blødt ud med bla. civile personer, der forespurgte til hvad soldaterne lavede, og om de måtte få adgang til lejren mv.
     Momenternes omfang og kompleksitet steg herefter som tiden gik, kulminerende med deciderede kamphandlinger, hvor demonstranter forsøgte at storme lejrene, kastede med sten (træklodser) og enkelte skød mod soldaterne. Efter frokost byttede BT så om, således at 2 BT også blev prøvet i disciplinen, imens 1 BT var momenter. Dømt ud fra soldaternes engagement og iver i denne del af øvelsen, fik alle meget ud af den, og målet blev nået.

Da bevogtningsdelen var veloverstået, pakkede BT sammen og kørte til Søgårdlejren. Her havde AFD, med støtte fra hhv. Hjemmeværnsdistrikt Sydvest Jylland (HHDSVJ) og Hjemmeværnsdistrikt Sønderjylland (HHDSDJ) opsat hhv. en opgavemarch og en katastrofeøvelse.
     Da BT ankom til Søgård-området blev 1BT sendt i BSO, da de om lørdagen skulle starte på opgavemarchen, og 2BT blev sendt i kantonnement, idet de skulle starte lørdagen i Tinglev ruinby, på katastrofeøvelsen.
     Opgavemarchen var delt op over 12 momenter, spændende fra rent militære fag, så som fremrykning i makkerpar og som hold, over til mere almene fag, så som FØHJ. Den helt store oplevelse for alle soldaterne var dog nok, den af hjemmeværnet opsatte terrænforhindringsbane.
     Forhindringsbanen var blevet sat op i en mindre skov og tilrettelagt således at den startede op ad bakke. Dette bevirkede at pulsen fra starten af, kom helt op og ringe og på intet tidspunkt var der tid til at slappe af. HJV havde ikke sparet på krudtet i deres kreativitet med momenterne. Der var således både irskbænk, tovvæg, krybetråd m.fl. som alle satte krav til holdets evne til at samarbejde, for at nå et godt resultat.
     Hurtigste hold kom i mål på lige under 6 minutter, men uanset tiden, var alle soldaterne helt udkørte efter en tur på banen. De måtte dog alle erkende, at selvom det havde været hårdt, så havde det været sjovt og lærerigt.

Katastrofeøvelsen i Tinglev ruinby, bestod også af forskellige momenter, bla. afdækning af tage, FØHJ, afspærring af området osv. i alt 9 stk. Også her blev der gået til den. Hjemmeværnet (HJV) havde stillet et stort antal personer til rådighed som momentstyrke.
     De leverede alle et kæmpe stykke arbejde og bidrog til at øvelsen virkede meget realistisk, bla. var et moment med et sammenstyrtet hus, hvor holdene skulle prioritere behandlingen af de tilskadekomne, en kæmpe udfordring, der både stillede krav til førerne og deres mandskab.
     Om søndagen byttede BT om, således at 1 BT var i Tinglev ruinby, mens 2 BT gik opgavemarch. Også her gik alt rigtigt godt og der blev leveret mange gode resultater. Da søndagen var omme, blev der taget afsked med HJV, inden turen atter gik retur til Varde.

Efter den afsluttende øvelse var der kun vedligeholdelse af materiel og aflevering af ditto tilbage, inden HBU-soldaterne var færdige med deres værnepligt. HBU hold februar 2006, blev således aftrådt til civilt den 31. maj kl. 1200.
     Ikke alle soldaterne havde dog valgt at træde af til civilt, idet flere havde ansøgt om en HRU-kontrakt m.h.p. yderligere uddannelse og efterfølgende udsendelse til internationaltjeneste.
     Personellet der har tegnet HRU-kontrakt, havde således første arbejdsdag den 1. juni. Konstabeleleverne (KSE) havde dog fået fri hhv. torsdag den 1. og fredag den 2. juni, idet befalingsmændene (BM) og officererne mødte til befalingsmandsuddannelse. Reelt set var første arbejdsdag, for KSE, således tirsdag den 6. juni.
     Uddannelsen som KSE nu skal igennem varer indtil den 1. december 2006. Indledningsvis gennemføres der en tre måneder lang grunduddannelse som kanonmand, støttet af 1BT/1AA i Oksbøl. Det er dog ikke alle KSE der deltager i denne del, idet KSE som er påregnet som kører i Afghanistan, har en meget lang og krævende køreuddannelse foran sig og der er derfor ikke er tid til, at de først deltager i kanonuddannelsen.
     Efter kanonuddannelsen vil alle soldaterne blive samlet i Varde, m.h.p. at blive uddannet til at kunne bestride funktioner i hhv. Afghanistan og Kosovo. I denne uddannelse vil de bla. få udvidet FØHJ, ligesom der vil lagt meget vægt på deres enkeltkæmperuddannelse, herunder særligt skydning og sikker våbenbetjening.
     Der venter dem en lang og krævende uddannelse. En uddannelse som vil sætte store krav til den enkelte, ikke kun som soldat, men i lige så høj grad som menneske. Men når de er færdiguddannede, vil de alle være klar til at blive udsendt som "ambassadører" for Danmark.

Kilde: Nyhedsbrev fra 2. Uddannelsesafdeling.


Baggrund:
ons. 31. maj 2006: HBU kontroløvelse
tirs. 4. april 2006: Uddannet til uroligheder
febr. 2006: I gang med de nye
tors. 26. jan. 2006: 13 nye sergenter udnævnt
ons. 11. jan. 2006: Nyt fra 2 UDDAFD
tirs. 29. nov. 2005: Værnepligt afsluttet med kontrol

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/25422UD.htm.