lør. 20. maj 2006
Soldaternes venner, soldaterhjemmet i Oksbøl og Soldaterhjemmet i Varde fejrer jubilæer ved et fælles cykel-sponsorløb.
- Vi har indtil videre fået tilsagn fra 18 personer om deltagelse i løbet, fortæller Preben Sørensen fra Varde Soldaterhjem.
Soldaternes Venner og soldaterhjemmene har henvendt sig til politikere, menighedsråd og forskellige foreninger for at hverve deltagere til løbet. Blandt de 18, der indtil videre har meldt sig, er amtsborgmester Laurits Tørnæs, borgmester Hans Chr. Thoning, Blåvandshuk Kommune, og oberstløjtnant C. D. Møller fra Varde Kaserne.
50 deltagere i alt
- Vi regner med at nå op på i hvert fald 50 deltagere, siger Preben Sørensen og tilføjer, at han regner med at flere fra sammenlægningsudvalget og Y´s Men´s Club vil melde sig klar til at cykle mange runder på den en kilometer lange rute ved Varde Kaserne og på den måde være med til at samle penge ind til soldaterhjemmene.
Jo flere - jo bedre
Løbet fungerer nemlig således, at cykelrytterne bliver sponsoreret af en hovedsponsor og et antal undersponsorer. Jo flere cyklede kilometer - jo flere sponsorpenge.
Seneste kilde: Varde Ugeavis.
Baggrund:
man. 22. maj 2006: KFUMs cykel-sponsorløb
tors. 4. maj 2006: Pedaltramp for soldaterhjem
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2525Gar.htm.