Heden plejes


tirs. 21. mar. 2006

Foto: DAR. 

Frem til 2018 skal der gribes ind for at bevare området og forbedre fauna og levevilkårene for områdets vildtarter. Det siger Drifts- og Plejeplan for Varde øvelsesterræn.

I 2006 er hedepleje et af tiltagene. En af det mest effektive former for hedepleje er afbrænding. Det kræver dog at der er særdeles meget styr på tingene, idet ilden meget hurtigt kan komme ud af kontrol - den nærmeste nabo er den store Varde Søndre Plantage.
     Afbrænding bør gennemføres af professionelle. Varde Kaserne har derfor overgivet opgaven til Hedeselskabet anført af skovfoged Tine Eggertsen.
    

For at afbrændingen skal være meget kontrolleret, bliver der kun brændt områder på cirka 3000 m² af gangen. Man klipper lyngen rundt om det område der skal afbrændes og brænder op imod vinden. Der er altid tre-fem personer til stede samt en traktor med påmonteret vandsprøjte. Til en afbrænders standardudrustning hører en branddasker.
     Det er kun tilladt at afbrænde hedearealer indtil udgangen af marts måned. Vejrliget i marts har drillet. Det er fortsat håbet, og planen, at afbrænde mindst ti områder svarende til 30.000 m² eller tre hektar.

Seneste kilde: DAR.
Se video (optaget af DAR).


Baggrund:
man. 4. aug. 2003: Til kamp for heden

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2496Gar.htm.