ons. 8. mar. 2006
Trods krigen i Irak er der blevet længere mellem unge, der ikke har samvittighed til militærtjeneste og derfor bliver militærnægtere.
Det skyldes måske, at værnepligten i 2004 blev sat ned fra omkring ni måneder til fire, vurderer major Søren Malle fra Varde kaserne, der årligt tager imod ca. 500 værnepligtige:
- Jeg tror, at der er flere unge, der kan få fire måneder til at passe ind i deres hverdag. Det er mere overskueligt og de ved, at de ikke bliver tvunget til udsendelse og at de kan gå efter de fire måneder, siger han.
I 2002 var det 10,8 procent af alle indkaldte til Forsvaret og Beredskabet, der var militærnægtere, viser tal fra Militærnægteradministrationen.
Det tal steg i 2003 til 11,9 procent.
I 2004 blev indkaldelsesperioden sat ned til fire måneder og der var antallet af militærnægtere på 9,5 procent af alle indkaldte.
Sidste år dykkede antallet af militærnægtere til 7,5 procent svarende til 537 personer på landsplan.
Kilde: DR Syd.
Læs mere:
Militærnægter-administrationen
Militærnægter-foreningen
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/24862UD.htm.