![]() |
febr. 2006
350 stod på den oprindelige rekrutliste. De ca. 220, der mødte 1. febr., er nu blevet til kun ca. 195. |
Nye værnepligtige har afløst tidl. hold hos 2. Uddannelsesafdeling (2 UDDAFD).
Afdelingen opremser hvad der er sket siden sidst i et nyhedsbrev på DAR hjemmeside.
I slutningen af november gennemførte afdelingen kontroløvelsen med de to HBUBT (Hærens Basis Uddannelsesbatteri) og hjemsendte herefter størstedelen af de værnepligtige.
1. december startede uddannelsen af et nyt hold reaktionsstyrkesoldater, 3 HRUBT (Hærens Reaktionsstyrke Uddannelsesbatteri).
Uddannelsen blev fra starten af januar blev lagt ud til Oksbøl ved 1. Artilleriafdeling, 1 AA. Der blev uddannet i artilleritjeneste. 21. og 22. februar skød de med skarpt for første gang.
Allerede den 1. marts blev enheden opstilliet i en ny struktur, der svarer til de funktioner, som de enkelte soldater senere (omkring 1. august) skal udsendes i.
4 HRUBT havde allerede længe forberedt sig på udsendelse til KFOR (det tidligere Jugoslavien), så januar blev tiden for afsluttende øvelser med de kommende samarbejdspartnere. I midten af februar, blev enheden så sendt af sted i to tempi.
Afdelingen havde samtidig støttet udsendelserne til Afghanistan fra starten af november. Enhederne til Afghanistan blev udsendt i løbet af januar måned.
For de to HBU batterier blev december og januar et par måneder med afvikling af de gamle enheder og klargøring til de nye. Der skulle skiftes/omrokeres i stort set alle befalingsmandsstillinger.
Den 1. februar stillede der så ca. 220 nye værnepligtige. Af vidt forskellige grunde er dette antal i dag reduceret til omkring 195.
I samarbejde med Jyske Vestkysten havde afdelingen indkaldt en ung kvindelig journalist, der mødte sammen med fem andre unge kvinder. Hun var med i syv arbejdsdage og skrev dagligt en artikel om soldaterlivet på ondt og godt.
- Hvis nogen havde forventet kønskrænkende adfærd fra de mandlige kolleger, blev skuffelsen stor og Mai måtte konkludere, at der nok nærmere blev taget lidt hensyn til pigerne, skriver afdelingen.
I den kommende måned skal de værnepligtige tage stilling om de ønsker at blive optaget på sergentskole eller om de vil tegne kontrakt om yderligere tjeneste og en eventuel udsendelse.
Kilde: Nyhedsbrev fra 2 UDDAFD.
Læs mere om 2. uddannelsesafdeling.
ons. 8. febr. 2006: Minister hjælper 17-årig soldat
ons. 1. febr. 2006: Nye værnepligtige startet
tors. 26. jan. 2006: 13 nye sergenter udnævnt
ons. 11. jan. 2006: Nyt fra 2 UDDAFD
tors. 22. dec. 2005: Krænkende kønspolitisk debat
ons. 14. dec. 2005: "Kællinge-batteriet"
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/24792UD.htm.