Artillerienhed til Afghanistan

fre. 17. febr. 2006

En hel artillerienhed fra Varde Kaserne skal nu af sted til Afghanistan for første gang.

Og en fordobling af den danske styrke i Afghanistan i løbet af de kommende fire-fem måneder er ikke til diskussion, siger kommunikationschef i Forsvarskommandoen, Hans-Christian Mathiesen til JydskeVestkysten.
     Det betyder, af 29 mand fra Varde Kaserne skal af sted til landet, der er kendt fra tv-klip af rasende mennesker, der forsøger at angribe soldaternes indkvarteringer og brænder danske flag af.

Men forsvaret regner ikke med at den akutte Muhammed-krise varer ret længe:
     -  Vi forventer, at når tegningerne kommer væk fra avisernes forsider og imamerne begynder at interessere sig for andre ting i deres fredagsbøn, så driver det over, siger Hans Christian Mathiesen.
     Soldaterne fra Varde rejser til Afghanistan i juni.

Seneste kilde: DR Syd.

Baggrund:
fre. 10. febr. 2006: Artillerist leder ISAF-bidrag
tors. 26. jan. 2006: Frygt for soldaters liv
tors. 26. jan. 2006: Opklaringssoldater på kursus
tors. 26. jan. 2006: Træner med englændere
ons. 25. jan. 2006: Artillerister til Afghanistan?

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2468Art.htm.