Den 17 årige kvinde, der i fredags blev sendt hjem fra Varde Kaserne, føler sig snydt. Trods sin unge alder var hun blevet lovet en plads i hæren. Derfor har hun sagt sit civile job op og står nu med håret i postkassen.
Det blev til tre dage i trøjen for Lea Stubkjær Hansen. Hun er for ung til at komme i hæren, viste det sig, da hun allerede var begyndt. Hun mangler et par måneder i at være 18 år.
Nu står hun uden arbejde, for hun sagde sit civile job op, før hun skulle begynde i hæren.
Det er Forsvarets Værnepligt og Rekruttering der har begået fejlen. Og som godtgørelse vil de vil betale én måneds løn.
Til trods for at Lea Stubkjær Hansen kun er 17 år gammel, bor hun i egen lejlighed. En udgift hun nu får svært ved at dække, og flytte hjem vil hun ikke, når hun nu endelig er kommet hjemmefra.
Lea Stubkjær Hansen fylder 18 til april, og hun er blevet lovet en plads på Varde Kaserne. Men næste hold begynder først til august og indtil da står Lea uden indtægt - bortset fra en måneds løn, som forsvaret altså har indvilliget i at betale.
Kilde med video-indslag, TV Syd.
Baggrund:
lør. 4. febr. 2006: Månedsløn for tre dage i trøjen
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/24552UD.htm.