tirs. 17. jan. 2006
Efter 12 år i forsvaret er den 30-årige oversergent Henrik Klausen nu i gang med en HH-uddannelse på Varde Handelsskole og Handelsgymnasium.
I frikvartererne og fritiden passer han sit eget firma, hvor han sælger trådløse kameraer og systemer til overvågning.
Via sin kontrakt med forsvaret optjener Henrik Klausen ret til en uges civil uddannelse for hver måneds ansættelse. Og det er den mulighed, han nu benytter sig af. Kontrakten udløber, når han bliver 35, så enten skulle han lægge grunden til en ny karriere eller søge at få kontrakten forlænget til de 60 år.
- Selvfølgelig har det været lidt hårdt at sætte sig på skolebænken igen. Navnlig det der med at følge et skema og en klokke, der ringer. For jeg har været vant til et selvstændigt arbejde som ammunitionsbefalingsmand, hvor jeg i høj grad selv har planlagt dagen, siger han til Varde Ugeavis.
Læs hele artiklen hos Varde Ugeavis.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2431DAR.htm.