![]() |
Ca. 260 værnepligtige starter 1. febr. |
2. Uddannelsesafdeling er en stor forretning. De er ansvarlige for uddannelsen til Hærens Basis- og Reaktionsstyrkeuddannelse samt udsendelser til internationale operationer.
Hermed følger en status fra afdelingen.
De første soldater til Danske Artilleriregiments bidrag til missionerne i Afghanistan er taget af sted. I halen på dem er 4 HRU (Hærens Reaktionsstyrke) Batteri ved at lægge sidste hånd på deres uddannelse. De vil således være klar til at tage til Kosovo primo/medio februar.
3 HRU Batteri, som blev formeret 1. december 2005, er nu i det nye år påbegyndt den artilleristiske del af HRU uddannelsen. Denne del af uddannelsen afsluttes med en skarpskydning i uge 8, hvorefter enheden pr. 1. marts påbegynder uddannelsen til Danske Artilleriregiments bidrag i Afghanistan og Kosovo.
Stabs- og logistik kompagniet fra Irak forventes at gennemføre hjemrotation i midten af februar, i takt med at de bliver afløst af en enhed fra Den Kongelige Livgarde. Herefter vil de skulle aflevere materiel og for nogens vedkommende hjemsendes. Andre skal vende tilbage til tjenesten på kasernen, efter en velfortjent ferie.
Fornyet liv på kasernen (og i byen)
1. februar bliver der igen liv på kasernen, idet der forventeligt starter 260 værnepligtige soldater, som skal gennemgå Hærens Basis Uddannelse (HBU), på fire måneder. Enheden bliver formeret i to batterier.
Af de soldater, der møder til at aftjene værnepligt, forventer Danske Artilleriregiment at tegne kontrakt med ca. 25 % af dem. Dem der tegner kontrakt vil herefter indgå i det kommende HRU batteri, der opstilles 1. juni 2006. De vil således skulle afløse vores styrker i international tjeneste, i februar 2007.
Artiklen blev oprindelig bragt hos DAR.
Baggrund:
Primo okt. 2005: Travlt med de værnepligtige
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/24242UD.htm.