![]() |
"Vi ved allerede nu, at der vil komme mange opgaver i 2006." |
Implementeringen af det nye forsvarsforlig medførte mange ændringer på Varde Kaserne i 2005.
Usikkerheden blandt mange medarbejdere var i perioder meget stort, for nogle medarbejdere betød 2005 desværre et farvel til kasernen. Ikke fordi de ikke havde udført deres arbejde tilfredsstillende, for det havde de, men fordi deres job var blevet overflødiggjort. En udvikling som vi desværre også vil blive vidne til i 2006.
Når man tager alle disse forhold i betragtning, så er det alligevel imponerende at se, hvordan alle medarbejdere på kasernen trods de ofte vanskelige vilkår arbejder energisk og loyalt for at løse pålagte opgaver.
Der har også været plads til et smil og en befriende latter i dagligdagen, og jeg håber at disse tendenser vil fortsætte i året, der står foran os. Vi ved allerede nu, at der vil komme mange opgaver i 2006. Ændringer i forbindelse med forsvarsforliget vil fortsætte, og samtidig skal vi udsende nye enheder i international tjeneste.
Jeg er dog ikke i tvivl om, at vi sammen vil kunne løfte alle de nye opgaver, som ligger foran os.
Med håbet om at vores gode samarbejde må fortsætte i 2006 ønskes I og jeres familie et godt og lykkebringende nytår.
Kilde: DAR.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2398DAR.htm.