Kahle træt af spøgelsesjagt

tors. 22. dec. 2005

Snebolden har rullet efter et læserbrev for en uge siden. Her skrev en tidligere værnepligtig på Varde Kaserne om bl.a. sexchikane. Siden har SF stillet adskillige spørgsmål til forsvarsministeren - og regimentschefen, oberst Kahle, har svaret på det, der konkret angår Varde.

- Det har været spørgsmål, som er vanskelige at svare på uden dermed at medgive, at der finder sexchikane sted, siger oberst Kahle og nævner som et eksempel spørgsmålet: Hvad gør forsvaret for at ændre på kønskrænkende adfærd?.
     - Faktisk tror jeg, at vi er langt længere, end man er mange steder i det private erhvervsliv, når det gælder ikke at acceptere mobning af nogen som helst art. Jeg har emnet med i mit chefdirektiv, og jeg nævner det, når jeg holder tale for sergenteleverne og i min nytårsparole, siger oberst Kahle.

Seneste kilde: Jydske Vestkysten.

Baggrund:
ons. 21. dec. 2005: Grov tale over for kvinder koster løn
fre. 16. dec. 2005: Kritikerne har nok ret
ons. 14. dec. 2005: "Kællinge-batteriet"
ons. 14. dec. 2005: Status på kønskrænkende adfærd er ...?

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2367DAR.htm.