"Et sted i Irak, ikke langt fra den dansk/britiske lejr, affyrer den fundamentalistiske Al Qadargruppe, endnu en 107mm raket af mod lejren. Halvandet sekund senere tikker en ti-cifret koordinat ind på computeren i kommandostationen udvisende den præcise position, hvorfra skuddet kom.
ARTHUR Den danske målopklaringsofficer (MÅLOPKO) læner sig ind over O-kortet og peger på punktet; The launch came from this point!. Den britiske operationsofficer (OO) kigger på kortet og bekræfter, at målet ligger uden for bebyggede områder: Fire at will!.
Med et par tast på sin PC videresender MÅLOPKO de præcise måldata til det danske batteri, der også er tilknyttet briterne, og bekæmpelsen af modstanderen kan begynde. Det hele tager kun 15 sekunder - og så lige den tid det tager raketten at flyve ud til målet."
Historien er naturligvis opdigtet, men ligger ikke langt fra de muligheder den danske artilleripejleradar tilbyder.
Dansk ARTHUR blandt verdens bedste
ARTHUR (ARTILLERY HUNTING RADAR), blev indkøbt til det danske forsvar og indført i 2000.
ARTHUR er en del af stab- og målopklaringsbatteriet/ 3. førings- & målopklaringsafdeling under Danske Division. Batteriets primære opgave er at levere måldata til bekæmpelse af fjendtligt artilleri og morterer.
Med en rækkevidde på 40 km og en nøjagtighed på 1½ meter kan ARTHUR sende positionen på fjendtligt artilleri, raketter og morterer direkte til et hvilket som helst bekæmpelsesmiddel - MLRS, feltartilleri, kampfly, eller kamphelikoptere - kun fantasien sætter begrænsningen.
Blandt de eksisterende artilleripejlesystemer på markedet er den danske ARTHUR betegnet som absolut førende. Flere lande har skelet til de danske erfaringer og har efterfølgende indkøbt samme system.
Radaren, som er produceret af svenske ERICSSON, ses rundt om i verdenen på forskellige undervogne. Den danske udgave er placeret på en MAN 27, der med sine meget overbevisende terrænegenskaber kan klare de fleste forudselige terræntyper. Flere lande har dog valgt den svenske BANDWAGGON, der med sin bæltedrevne undervogn er meget mobil og blandt andet har fordelen af at være amfibisk. Til gengæld er den danske udgave med sin hjulbaserede undervogn mere anvendelig i fredstøttende operationer, hvor hensynet til belastningen på den eksisterende infrastruktur spiller en stor rolle. ARTHUR kan, såfremt der er krav om det, indbygges i andre køretøjstyper, eksempelvis i den nye pansrede PIRANHA eller lignende.
Stående styrke - klar til fremad!
Danmark råder i dag over seks ARTHUR fordelt på to delinger, der til dagligt har til huse på Varde Kaserne. Batteriet er en del af stående styrke, der som resultat af forsvarsforliget i juli 2005 flyttede fra Sjælsmark til Varde Kaserne.
Flytningen har naturligvis haft konsekvenser for personellet, og batteriet består i dag af en styrke på ca. 30 soldater, men er i en proces med at fylde de tomme stillinger.
Enheden har et tæt samarbejde med svenske, norske og finske enheder, som anvender samme radarsystem. De har dog - i lighed med den danske enhed - endnu ikke har været indsat i en international operation.
Hyppige stillingsskift
En ARTHUR-gruppe består af en besætning på fem mand. ARTHUR indsættes i et artillerimanøvreområde (AMO), som er et seks kvadratkilometer afgrænset område, hvori der er et antal forskellige stillinger.
Da en ARTHUR med sin begrænsede ildkraft naturligvis er sårbar overfor fjendtlig ild, baserer ARTHUR meget af sin sikring på konstant at skifte position.
For at øge den hastighed, det tager for en radar at blive klar i en ny stilling, arbejder radargruppen sammen med en rekognosceringsgruppe (RECCEGRP), der finder den optimale position for radaren. RECCEGRP er udstyret med termisk udstyr, der giver den mulighed for at operere ligeså godt i mørke som i dagslys.
ARTHUR kan således danne taskforce med et bekæmpelsessystem i et område, hvorfra en modstander med stor sandsynlighed vil afgive ild. Her udelades vurderingen af målets værdi, som normalt foretages af MÅLOPK, og skuddata går i stedet direkte fra ARTHUR til for eksempel en kamphelikopter. Den åbenlyse fordel i nedsættelsen af tiden til at bekæmpe modstanderen skal dog opvejes mod den manglende fleksibilitet og det mindre område, ARTHUR i så fald vil dække. Task-force princippet er dog kun en af flere måder, hvorpå ARTHUR træner i at blive indsat.
Digital artilleriobservatør
Det danske ARTHUR system har også mulighed for at virke som digital artilleriobservatør for feltartilleriet, hvor det er ARTHUR og ikke en artilleriobservatør, der leder ilden.
Det engelske artilleripejleradarsystem MAMBA, der tillige bruger den svenske ERICSSON radar, har haft gode erfaringer med denne procedure i IRAK. De engelske infanterienheder opererer lejlighedsvis i små grupper, hvor der ofte ikke er en uddannet artilleriobservatør, der kan lede ilden fra artilleriet.
Efter udfasningen af 81 mm mortér (MMT) i det danske forsvar mistede ARTHUR en stor del af erfaringerne med at pejle mod mortérsystemer. Mod udgangen af 2005 har stab- og målopklaringsbatteriet nu fået fire stk. 81mm MMT, som uddannelsesværktøj. Tilgangen af disse mortérer betyder, at batteriet kan gennemføre funktions- og enhedsuddannelse uden at være afhængig af feltartilleriets skarpskydninger i samme periode.
Kort, effektiv uddannelse
Med en Windows baseret brugerflade er uddannelsen af radaroperatører mindre kompliceret, end man skulle tro. Den tekniske del af uddannelsen tager ca. 14 dage, mens den taktiske del af uddannelsen tager noget længere tid.
Som en del af uddannelsen i stående styrke lægger batteriet meget stor vægt på enkeltkæmperfærdigheder og fysisk udholdenhed. Den funktionsspecifikke uddannelse kombineres derfor også med bykamp- og skovkampuddannelse. Filosofien er, at artilleristerne skal kunne begå sig i samme miljø som den/de enheder, der støttes.
Det nuværende uddannelsesniveau i batteriet er meget højt, og ARTHUR er med få enkelte justeringer klar til at blive udsendt med kort varsel. Det nuværende lave antal soldater i batteriet gør dog, at enhedens evne til udholdenhed vil kræve tilgang af flere soldater. Men som tidligere nævnt er der flere på vej, og ARTHUR vil i fremtiden blive manges øjne og ører.
Artiklen har været bragt i Hær-nyt, nr. 4/2005.
Læs mere:
Flere artikler om ARTHUR.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2366Art.htm.