![]() |
ons. 14. dec. 2005
SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge stiller spørgsmål efter læserbrev om uddannelsen af værnepligtige på Varde Kaserne. |
Hvad har Varde Kaserne og forsvaret i almindelighed gjort mod kønskrænkende adfærd? Og er der behov for at gøre det bedre? Forsvarsministeren skal nu svare på en række konkrete spørgsmål.
Ovenpå læserbrevet i Politiken i dag, skrevet af den 20-årige netop hjemsendte værnepligtige Jeppe Nybye, er SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge gået ind i sagen.
Hun har stillet flg. såkaldte § 20 spørgsmål til forsvarsminister Søren Gade:
1. Hvad kan ministeren oplyse om begivenhedsforløbene på Varde Kasserne omtalt i Politiken d. 14.12.05 for så vidt angår de nye anklager om en systematisk kønsdiskriminerende og kønsnedsættende praksis i det danske forsvar?
2. Hvad er der konkret gjort i forsvaret for at dæmme op for systematisk kønsdiskriminerende og kønsnedsættende praksis i det danske forsvar det seneste år?
3. Vil ministeren tage initiativ til at undersøge om resten af landets kaserner har sammenlignelige eksempler på begivenhederne på Varde Kasserne omtalt i Politiken d. 14.12.05 ?
4. Hvad er ministerens kommentarer til begivenhedsforløbene på Varde Kasserne omtalt i Politiken d. 14.12.05 med særligt henblik på den kønsdiskriminerende og kønsnedsættende praksis, og mener ministeren at der er behov for en kulturændring i dansk forsvar fsva synet på kvinder?
5. Drøfter forsvarsministeren med sin ligestillingskollega hvilke tiltag der kan forbedre forsvaret som arbejdsplads for kvinder, og i negativt fald, hvorfor ikke?
6. Er det ministerens opfattelse at den indsats som regimentchefen for Varde Kaserne har gjort for at ændre den kønskrænkende kultur blandt befalingsmænd på kasernen har været tilstrækkelig, sådan som det er beskrevet i Politiken d.14.12.2005?
7. Hvor mange tilfælde af kønskrænkende adfærd i forsvaret har været rapporteret i 2004 og 2005 og hvordan er der blevet fulgt op på disse sager?
8. Vil ministeren tage initiativ til at opprioritere indsatsen for at fremme en kulturændring i det danske forsvar fsva synet på kvinder, idet den hidtidige indsats tilsyneladende ikke i tilstrækkelig grad har båret frugt?
9. Hvordan er samarbejdsudvalgene konkret blevet inddraget i arbejdet med at dæmme op for kønskrænkende adfærd i forsvaret siden 2003 hvor forsvarscheferne blev pålagt at inddrage dem?
10. Hvad er status for brugen af de to telefonlinier som forsvaret oprettede som følge af den første undersøgelse om kønskrænkende adfærd i forsvaret fra 2003, herunder hvor mange opkald der er modtaget?
11. Hvad er status for den "styregruppe" af kvinder, der skal udvikle information og redskaber, der kan hjælpe andre med at etablere netværk og for den "netværkspakke" som styregruppen skal lave?
12. Vil ministeren tage en drøftelse med forsvarets chefer med henblik på at stramme kravene til at dæmme op for kønskrænkende adfærd og tale i undervisningen af og omgangen med de værnepligtige?
Seneste kilde: SF.dk/.. og Folketinget.
Baggrund:
fre. 16. dec. 2005: Kritikerne har nok ret
ons. 14. dec. 2005: HOK tavs om undervisning
ons. 14. dec. 2005: "Kællinge-batteriet"
tirs. 13. dec. 2005: Politiken: Ung Værnepligtig: Kvinder blev kaldt kællinger og ludere
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/23572UD.htm.