fre. 16. dec. 2005
Ikke blot på Varde Kaserne bliver der klaget over forholdene for talsmænd. En rundspørge fra Værnepligtsrådet viser, at fysisk chikane og lave karakterer bruges mod talsmænd for at få dem til at opgive en karriere i militæret.
Kommanderet ned på alle fire og så i gang med armbøjninger foran hele delingen. Eller blive bagtalt af sergenter, der forsøger at skabe en lynchstemning. Og så ende værnepligten med at få de laveste karakterer.
Det er hverdagen for de fleste af de værnepligtiges landstalsmænd, viser en rundspørge fra Værnepligtsrådet, iflg. Politiken i dag. Rådet har talt med de 12 landstalsmænd over hele landet.
- Der skabes ofte en lynchstemning mod talsmændene, fordi de roder op i et system, der gerne vil holde sig for sig selv, siger landstalsmand Lars M. H. Hansen fra rådet, der 21. december mødes med Hærens Operative Kommando (HOK) for at tale om problemet.
- Otte ud af de 12 landstalsmænd er blevet vurderet som under gennemsnittet, og fire af dem har endda fået den laveste karakter med den begrundelse, at de har brugt tid på at varetage deres tillidshverv. Og flere har fået at vide, at det er blevet bestemt på højere sted, fortæller Lars M. H. Hansen.
Forsøg på tæskehold i Varde
En netop uddannet værnepligtig, Jeppe Nybye, beskrev i et indlæg i Politiken i onsdags forholdene på Varde Kaserne:
- I forbindelse med at min delings talsmand (tillidsmand) var fraværende, gjorde en befalingsmand det klart for os, at han fandt det uforståeligt, at vi havde valgt en dårlig soldat til talsmand. Talsmanden skulle ifølge ham være et forbillede for os andre. Derfor opfordrede han os til at maskere os i forsvarets udleverede gasmaske og idrætstøj og give ham nogle slag, helst steder på kroppen, hvor det ikke kunne ses. Så kunne han lære, at han skulle tage sig sammen! Bagefter tilføjede befalingsmanden: I har selvfølgelig ikke fået ideen fra mig. Ingen tog imod opfordringen.
Også (lands)talsmanden selv, Peter Krogh Johansen, og en tredje værnepligtig, Asger Petersen, har hørt om det. Sidstnævnte sagde til Politiken:
- Jeg hørte selv befalingsmanden sige det. De var efter talsmanden, fordi han var for meget inde i reglerne og vores rettigheder. Derfor brød de sig ikke om ham.
Landstalsmanden kan berette om en øvelse, hvor han blev kommanderet ud i vandet. Men da han kom derud, sagde sergenten med et smil på læben: Hov, vi skal vist alligevel ikke den vej.
Upopulær kritiker
Ifølge talsmanden udviklede befalingsmændene nærmest et had mod ham. De var især ophidset over hans udtalelser til de værnepligtiges blad Soldaten. Her sagde Peter Krogh Johansen til oktobernummeret, at sergenter og befalingsmænd er ret ligeglade med sikkerhedsbestemmelserne. Og at kammerateri er et udpræget fænomen inden for forsvaret.
Kravene om en bedre mandskabsbehandling faldt iflg. talsmanden ikke i god jord hos hverken befalingsmændene eller ledelsen i Danske Artilleriregiment. Også mange menige blev sure. De blev delt i to lejre, for eller imod talsmanden.
Regimentschef Werner Kahle har idag overfor Politiken kun én kommentar til kritikken:
- Han var ikke talsmand på samme måde som de andre talsmænd. Han spillede ikke med.
Oberst Werner Kahle har dog lovet, at han vil prøve at nå til bunds i anklagerne om tæskehold.
Baggrundsmateriale:
fre. 16. dec. 2005: Politiken: Talsmænd chikaneres af militæret
fre. 16. dec. 2005: Kritikerne har nok ret
tors. 15. dec. 2005: Politiken: Officer i Varde irettesættes efter udtalelser.
tirs. 13. dec. 2005: Politiken: Ung Værnepligtig: Kvinder blev kaldt kællinger og ludere
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/23562UD.htm.