![]() |
ons. 14. dec. 2005
Tårnfalken: Ikke flere nødlandinger eller nødløsninger. |
Danmark har endeligt begravet projekt Tårnfalken og vil nu forsøge at sælge flyene eller som reservedele. Der er ikke udsigt til erstatning.
Partierne bag forsvarsforliget bekræftede idag over for forsvarsminister Søren Gade (V), at det mangeårige, 422 millioner kroners projekt bliver lagt endeligt i graven. Projektet er skudt ned uden udsigt til nogen erstatning fra den franske leverandør. Rigsrevisionen vil komme med en rapport om sagen i 2006.
Et nyt tilbud fra den franske leverandør, Sagem, ændrede ikke partiernes holdning til at skrotte projektet, fortalte forsvarsordfører Per Kaalund (S) efter mødet mellem forligspartierne og forsvarsministeren. Et nyt fly ville ikke kunne komme på vingerne i løbet af et års tid, sådan som forsvaret har krævet.
Forsvarsministeren skal nu finde ud af, om nogen vil have flyene, som flere gange har fået flyveforbud. Canada er måske interesseret.
Seneste kilde: /ritzau/.
Baggrund:
Alle artikler om Tårnfalken
ons. 14. dec. 2005: Spionfly får ikke en ekstra chance
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2334UAV.htm.