Interne link: kvinder, HBU, hvervekampagne, talsmand.
Ram rigtigt, så undgår man krigsfanger!
Det fik cirka 150 HBU-soldater besked på at gøre, i det tilfælde at man skulle komme ud i en krigslignende situation.
Udtalelsen faldt under en gennemgang af Genévekonventionen, afsnittet om behandling af krigsfanger, fordi underviseren, der havde rang af premierløjtnant, mente, at en krigsfangelejr var at sammenligne med en spejderlejr.
Derfor indskærpede han, at vi skulle skyde for at dræbe og sørge for at høre efter i skydeundervisningen, så vi ikke ville blive belemret med krigsfanger i en hypotetisk krig.
Hommel-sag undrer ikke
I løbet af de fire måneder jeg var indkaldt som værnepligtig soldat i Danske Artilleri Regiment i Varde, var det ikke første gang, at jeg blev vidne til befalingsmænd, der kom med bemærkninger, der absolut ikke stemmer overens med de idealer, som man i Danmark mener at være fortaler for.
At udtalelserne så kom fra beskytterne af disse idealer, 'det danske forsvar', gør det ikke meget bedre. Efter at have aftjent min værnepligt kan det ikke længere undre mig, at en sag som den om Anne Mette Hommel kan forefindes, når en så patetisk gennemgang af Genvekonventionen kan finde sted i nærvær af soldater, hvoraf nogle engang skal udstationeres i udlandet.
Danmark bliver betragtet som et foregangsland, når det gælder ligestilling mellem kønnene. Men i forsvaret er der helt andre toner. Godt nok gør forsvaret meget for at holde på de kvinder, der ønsker at skrive kontrakt, blandt andet ved hjælp af positiv særbehandling.
Kvinder kaldes ludere
Men blandt de mandlige kolleger er holdningen til kvinder en anden, hvor især sergenterne har en nedladende attitude over for kvinder. Kvinder blev konsekvent kaldt for kællinger og ludere, som bare skal have pik eller kneppes.
Kællingebatteriet var den uofficielle betegnelse for 1. batteri blandt 2. batteris befalingsmænd, som ikke lod en chance for at sige det forsvinde. Grunden var, at det var i det batteri, de menige kvinder var blevet placeret.
En premierløjtnant udtrykte meget præcist, hvor fremmedgjorte kvinder er i det danske forsvar, da en menig havde chikaneret en kvinde i konstabelmessen. Til morgenappel indskærpede premierløjtnanten, at det var strengt forbudt at chikanere mennesker af et andet køn. Sagt som man siger 'mennesker af anden etnisk baggrund'. Jeg havde efter seancen ikke svært ved at konkludere, at kvinder er forsvarets perkere.
I min tid i forsvaret skulle jeg ikke bare udholde diverse yderliggående holdningsytringer fra befalingsmænd, som så ud til at nyde deres magt over de menige i fulde drag. Men også have følelsen af, at Hærens Basis Uddannelse var et stort spild af min tid og danskernes penge.
Dage, der var normeret til 12 arbejdstimer, hvoraf allerhøjst 2 timer var effektiv arbejdstid, var ikke ualmindelige. Men endnu værre var, at når vi endelig lærte noget, lærte vi det kun halvt. For der var jo ikke tid til mere, som nogle befalingsmænd kunne finde på at sige!
HBU'en er en uddannelse, der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, hvilket flere befalingsmænd også gør. I en krisesituation ville der aldrig blive brug for de mange uddannede HBU-soldater, simpelthen fordi de ikke er dygtige nok.
Polen nedjusterer antallet af sårede
Det er forsvaret også klar over, og derfor er hele uddannelsen bygget op som en hvervecentral, hvor det primære formål ikke er at uddanne soldater til totalforsvaret, men derimod hverve soldater med henblik på udsendelse. Det har resulteret i, at faget hvervning er en fast lektion på linje med førstehjælp!
Det var i en sådan lektion, som for det meste handlede om, hvor meget man kunne tjene som udsendt, at en tidligere udsendt befalingsmand i forbifarten nævnte, at den polske hær med vilje nedjusterer antallet af sårede i Irak, fordi den polske hær er bange for at blive trukket hjem, hvis deres landsmænd får kendskab til det faktiske antal sårede.
Det vil sige, at man skal have mistet en arm eller lignende for at blive betragtet som såret. Om den danske hær skulle have en lignende ordning i missionsområderne, tør jeg ikke sige.
Hvervekampagnen har, hvis man skal tro befalingsmændenes ord, givet en sideeffekt. De menige bliver med deres ord behandlet som blommen i et æg efter forsvarsforliget, fordi forsvaret ønsker, at flest mulige skriver kontrakt. Hvis det skal stå til troende, er jeg personligt glad for, at jeg ikke var soldat under den gamle værnepligt, for jeg synes, at vi menige blev behandlet, som om vi var snotdumme.
Jeg ved ikke, om forsvaret bevidst udvælger de mest primitive mennesker til at blive befalingsmænd, eller om det er noget, man lærer under uddannelsen. Men faktum er, at de mindede mig uhyggeligt meget om de typer, man var bange for i folkeskolen og gik i en stor bue udenom, når man mødte dem i skolegården. Og ligesom de typer var de heller ikke bange for at misbruge deres magt.
'Giv talsmanden tæsk'
I forbindelse med at min delings talsmand (tillidsmand) var fraværende, gjorde en befalingsmand det klart for os, at han fandt det uforståeligt, at vi havde valgt en dårlig soldat til talsmand.
Talsmanden skulle ifølge ham være et forbillede for os andre. Derfor opfordrede han os til at maskere os i forsvarets udleverede gasmaske og idrætstøj og give ham nogle slag, helst steder på kroppen, hvor det ikke kunne ses. Så kunne han lære, at han skulle tage sig sammen! Bagefter tilføjede befalingsmanden: I har selvfølgelig ikke fået ideen fra mig. Ingen tog imod opfordringen.
Nogle af de befalingsmænd, jeg trækker frem, vil måske opfatte dette som et angreb på deres person. Men det er ikke hensigten. Jeg ser det som et angreb på selve uddannelsen og det system, som udvælger eller måske uddanner en bestemt type befalingsmænd.
Forsvaret bør seriøst overveje, om der skal være større krav til kommende befalingsmænd. For jeg har svært ved at tro, det kun er et problem i Varde. Derefter skal de sammen med politikerne finde ud af, hvad det er, de vil med en så fuldstændig håbløs 'uddannelse', som Hærens Basis Uddannelse vitterlig er.
Kilde: Politiken.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/23312UD.htm.