Afventer arbejdsgruppe

Af Flyverhjemmeværnet, tors. 21. april 2005

Tårnfalken er blevet et problem. En arbejdsgruppe leverer sidst i maj en rapport.

Den 21. april kunne man i TV 2 høre presseofficeren ved Forsvarskommandoen fortælle, at Tårnfalken har udviklet sig til et virkeligt problem for dansk forsvar. Luftfartøjet er stadig ikke kommet ud at flyve. Der er fortsat både tekniske og organisatoriske problemer der ikke er løst.
     Det organisatoriske problem ligger ifølge kilder i forsvaret i sammenblandingen med, at Flyvevåbnets personel forestår vedligeholdelsen og Hærens Operative kommando har den operative styring.
     Det altafgørende problem har dog været de tekniske. Luftfartøjet har været ude at fl yve nogle få gange og er styrtet ned.

Intervieweren spurgte, hvornår man kunne forvente et svar fra arbejdsgruppe.
     - Ultimo maj lød svaret.
     - Hvad så, hvis det viser sig, at problemerne ikke kan løses?
     - Så må vi drage konsekvensen af det det, lød det lakoniske svar.
     - Vil det sige, at projektet opgives, lød det nådesløse spørgsmål.
     - Sådan kan du godt udtrykke det, lød svaret.

Forsvarsminister Søren Gade var bestemt ikke tilfreds med forløbet af implementeringen af det våbensystem man bestilte i 1998.
     - Nu må vi se hvad arbejdsgruppen kommer med, og så beslutte os derfra, lød hans kommentar til TV2.

Kilde: "Flyverhjemmeværnet til Flyverhjemmeværnets medlemmer", Nr. 2 april 2005, 1. årgang, s. 15.

Baggrund:
tors. 21. april 2005: Forsvaret erkender ansvar for stækket spionfly
fre. 1. april 2005: UAV på vej mod første mission
marts 2005: UAV-instruktør: Kun fordele
lør. 12. mar. 2005: Tårnfalken ramt af uheld
lør. 12. mar. 2005: Spionfly står tungt på jorden
man. 14. febr. 2005: Spionfly er ikke driftsikre
fre. 11. febr. 2005: Spionfly giver fortsat problemer
fre. 4. febr. 2005: Ubemandet luftfartøj nødlandet
ons. 14. jan. 2004: Tårnfalken snart flyveklar - strid om erstatning
ons. 3. dec. 2003: Fly med store muligheder - og problemer
ons. 3. dec. 2003: Jensby spørges om UAV-flyveforbud
ons. 3. dec. 2003: TV-avisen: Spionfly fyldt med fejl
ons. 3. dec. 2003: Vil have erstattet fejlramt spionfly
ons. 3. dec. 2003: Sagem betaler for styrtede fly
tirs. 2. dec. 2003: Nye spionfly fyldt med fejl

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2290.htm.