Ved Feltartilleriafdelingen (FAAFD) har den forgangne periode for alvor stået i forandringernes tegn.
FAAFD har været kraftigt involveret i organisationen af feltartilleriets nye struktur som følge af forsvarsforliget, og dette har afstedkommet en del opgaver for FAAFD to sektioner.
I Taktik- & Organisationssektionen (der henover sommeren har fået ny sektionschef MJ Per Danielsen) er det samarbejdet med HMAK, det svenske forsvar og Bofors omkring det nye affyringssystem - kaldet ARCHER - sammenholdt med færdiggørelsen af Delkoncept for Ildstøtte i Hæren (DEILD), der har været primære fokusområder.
Den detaljerede organisation af feltartilleriets enheder (personelnormer og materiel) i samarbejde med HOK, har tillige naturligt været tillagt en del vægt.
I System- & Uddannelsessektionen (SYS&UDD) har fokusområdet været at revidere (omskrive) "Blivende Bestemmelser For Enheder i Artilleriet" (BBU ENH ART) som følge af den markant ændrede struktur i uddannelsen af vore enheder (HRU og de stående enheder i 1AA og 3FØ&MÅLOPKAFD).
Samtidigt har SYS&UDD været involveret i udarbejde / samle BBU-kompleks for de enheder, som Varde Garnison udsender til internationale missioner, i det omfang denne opgave ikke løses ved andre tjenestegrensskoler. Det bestemmelsesbehov vi kender pt. er nu fordelt mellem de forskellige tjenestegrensskoler, hvor HAS bl.a. har fået PRT (provincial reconstruction team) og LMT (liaison and monitering team) ressortansvaret.
Indenfor feltartilleriets materielsystemer har færdiggørelsen af SIFCOM 1a. (digital kommunikation mellem SKC, VRAD og SKYTS) været ét af sektionens fokusområder. SIFCOM 1a forventes at være fuldt implementeret medio 2006, idet der er opstået leveringstid fra producenten på komponenter til systemet.
Der har arbejdet med anskaffelse af et nyt letmortersystem, idet morterområdet nu er blevet én af FAAFD opgaver.
Der har tillige været opgaver i relation til ARTHUR, bl.a. med at tilsikre kapaciteten til selv at omdanne digitale kortformater til formater til brug i ARTHUR.
På personelsiden er der desuden sket store ændringer, både ved almindelig udskiftning af sagsbehandlere, samtidig med at LÆ fra den tidligere uddannelsesafdeling nu er overført til FAAFD, som så afgiver disse til diverse kurser ved Tjenestegrens- og Uddannelsesafdelingen.
FAAFD mangler desuden i øjeblikket to kaptajner og to premierløjtnanter, og afdelingschefen skal udsendes til Afghanistan fra febr. 2006, hvorfor der er travlhed til trods for de tomme skriveborde på 1. sal i bygning 2b.
Baggrund:
fre. 1. april 2005: Skole med nye afdelinger
tors. 30. sept. 2004: Plan for efterspørgsel
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2279HAS.htm.