På plads i en travl tid


okt. 2005

 

Efter flytningen fra Sjælland er 1. Artilleriafdeling (1 AA) så godt som på plads i Oksbøllejren. Der sker meget både i år og til næste år, så de ca. 125 mand får travlt.

Det fremgår af afdelingens indlæg i DAR nyhedsbrev, okt. 2005. Indlægget er skrevet indenfor perioden 5.-14. okt.
     I Oksbøl har afdelingen overtaget de tidligere bygninger og garager fra III/JDR. Det er iflg. afdelingen moderne faciliteter, der alle er nybyggede eller renoverede inden for de senere år.
     Folkene er en blanding af tidligere KAR-folk, SKBT/7 AA, skoleeskadron/HKS og III/JDR folk. De er alle kommet til i august og begyndelsen af september.

Travle år
     De ca. 125 mand står overfor et aktivt efterår og 2006 med et endog meget højt aktivitetsniveau.
     I september deltog afdelingen i 1. brigades øvelse BLUFØR 5 og en Stabs & signaløvelse. Dertil kom en grundlæggende artilleriuddannelse for de soldater, der har en dragon-baggrund. Den uddannelse sluttede  22. september med skarpskydning i Borris.
     1 AA er blot to måneder efter oprettelsen af Danske Artilleriregiment etableret med en Stab (-), et Stabsbatteri (-) og 1 Batteri (-) i Oksbøllejren. [(-) betyder at det er formindskede enheder, red.]

Resten af 2005
     - For nuværende er 1 AA engageret i Salutkommando på Kronborg m.h.p. at salutere når HKH kronprinsessen føder en ny kronarving, forventeligt medio oktober. En stor opgave der løses med entusiasme, glæde og stolthed, skriver afdelingen.
     Resten af året vil forløbe med deltagelse i øvelse "Rhino Charge" med 1(UK) DIV i Polen, støtte til den grundlæggende sergentuddannelse (GSU) ved HAS samt gennemførelse af Hærens Reaktionsstøtte Uddannelse, HRU. HRU-opgaven er overtaget fra 2. Uddannelsesafdeling, 2 UDDAFD, og gennemføres i rammen af 1 BT.

2006 - et meget aktivt år
     I 2006 ligger op til 52 dages øvelse/skarpskydning på tegnebrættet, med 20 dage i batteri-regié, 20 dage under afdelingen og 12 dage gennemført af 1. Brigade. Hertil kommer støtte til Hærens Ildstøtteskole, HILS, samt en uges vedligeholdende uddannelse (VU) for de to reaktionsstyrke batterier, 3 & 4 Batteri. VU vil strække sig forskudt over to uger.
     - Men til løsning af alle disse opgaver er 125 mand lige i underkanten, og specielt på fagligt mekaniker personel, har 1 AA mangler. 1 AA har således mulighed for, hvis der ved udsendte enheder er personel der ønsker at fortsætte i hæren, at tegne kontrakter fra næste år, og yderligere personel til 2 BT i 2007.

Kilde: DAR nyhedsbrev okt. 2005.

Baggrund:
tirs. 2. aug. 2005: Nye rekrutter - det kniber med de faste
tirs. 14. dec. 2004: 1. Artilleriafdeling flytter til Oksbøl

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/22771AA.htm.