![]() |
"Hvis det nye våbensystem til feltartilleriet bliver indført om nogle år, vil Danmark råde over vel nok Verdens mest moderne artillerisystem." Oberst W.P. Kahle. Foto: DAR. |
- Artilleriet kan trods alt fortrøstningsfuldt se fremtiden i møde. Sådan konkluderede oberst W.P. Kahle efter en historisk gennemgang af artilleriets nedtur gennem de seneste seks årtier.
I sin tale til oprettelsesparaden for Danske Artilleriregiment, DAR, 1. nov. 2005 trak chefen for DAR, oberst Kahle, de historiske streger for organiseringen af det danske artilleri.
Seks regimenter efter verdenskrigen
Efter 2. Verdenskrig havde Danmark fire feltartilleriregimenter: 1. til 4. regiment og to luftværnsregimenter.
De fire feltartilleriregimenter ændrede navne i slutningen af 1950´erne og begyndelsen af 1960erne. De kom til at hedde hhv. Kronens Artilleriregiment (i Sjælsmark), Sjællandske Artilleriregiment (i Holbæk), Nørrejyske Artilleriregiment (i Skive) og Sønderjyske Artilleriregiment (i Varde). De fire feltregimenter blev i 1961 befalet, at 1. nov. skulle være den officielle mærkedag - og derfor blev markeringen af DAR oprettelse også sat til netop 1. nov.
Slagkraftigt artilleri formindsket
- Danmark rådede dengang i forhold til Hærens samlede størrelse over et meget stort og slagkraftigt artilleri. Siden dengang er artilleriet langsomt blevet reduceret, konstaterede oberst Kahle i sin tale.
I 1970 blev Sjællandske Luftværnsregiment sammenlagt med Kronens Artilleriregiment i Sjælsmark. I 1974 blev Jyske Luftværnsregiment lagt sammen med Nørrejyske Artilleriregiment i Skive. Ved forsvarsforliget i 1980 blev Holbæk Kaserne nedlagt og Sjællandske Artilleriregiment blev sammen med Kronens Artilleriregiment til Kongens Artilleriregiment.
Fra seks til blot een kaserne
Efter den kolde krig med Warsza-Pagten opstod der flere regionale konflikter Danmarks nærområde, som polikerne iflg. Kahle mente var en indirekte trussel mod Danmarks sikkerhed. Derfor blev Forsvaret beordret til at sende flere soldater i fredsskabende og fredsbevarende missioner, første gang i større skale var det tidligere Jugoslavien.
- Denne radikale ændring i trusselsbilledet og den ændrede anvendelse af danske soldater måtte nødvendigvis også medføre drastiske ændringer i opbygningen og sammensætningen af vores militære forsvar, sagde oberst Kahle.
Han undlod på festdagen at omtale artilleriets skuffelse over ikke at komme afsted med een eneste haubits.
- Forsvaret skulle gøres mere effektivt og indsatsberedt, uden at det nødvendigvis måtte koste flere penge. En af måderne var at nedlæge urentable kaserner.
Derfor blev infanterikasernen i Viborg nedlagt i 2000 og Prinsens Livregiment flyttede til Skive. Derved måtte Nørrejyske Artilleriregiment flytte fra Skive for at blive sammenlagt med Sønderjyske Artilleriregiment som Dronningens Artilleriregiment.
Sammenlægning gik over al forventning
Endnu en kaserne, Sjælsmark, stod for skud ved forsvarsforliget i 2004. De to sidste regimenter blev sammenlagt og fik sammen med Hærens Artilleriskole en og samme chef. Oberst Kahle:
- Vi skulle således sammenlægge tre myndigheder, som alle havde haft en oberst som chef. Selvom vi havde megen dyrt købt erfaring i regimentssammenlægninger, så krævede denne sammenlægning alligevel pragmatisme og gensidig forståelse. Jeg synes det er lykkedes over al forventning, og jeg vil godt benytte lejligheden til at takke alle involverede parter, både militære og civile, for en fremragende indsats. Jeg vil i den sammenhæng især rette en stor tak til chefen og personellet på Sjælsmark Kaserne for deres åbenhed og positive samarbejde.
- Det er aldrig rart at skulle lukke, og følelserne kan nemt få overtaget. Det har ikke været tilfældet med jer, I har leveret et forbilledligt samarbejde. Her i Varde vil vi til gengæld drage omsorg for, at tidligere regimenter og kaserner på en eller anden måde ikke bliver glemt, og vi vil forsøge at samle alle artilleriets klenodier i disse smukke omgivelser.
Dansk LøsenHele talen: DAR.
Læs mere:
Artilleriets historie
Kongens Artilleriregiment
Fremtidens artilleri
tors. 13. okt. 2005: Intern parade for oprettelsen
tirs. 23. aug. 2005: Artilleriets dag: 1. november
tirs. 2. aug. 2005: Artilleri samlet i ét regiment
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2271DAR.htm.