Smuk salut for den ny prins

lør. 15. okt. 2005


Krudtrøgen bølger omkring Sixtus-batteriet på Holmen.

Tusindvis så salutten for den ny prins på Holmen og Kronborg.

Det fine efterårsvejr havde lokket rigtig mange Helsingør-borgere af huse, da der lørdag præcis kl. 12 blev affyret salut fra de gamle kanoner på bastionen ved Kronborg for den nyfødte prins.
     De 21 salutskud ud over sundet mod svenskekysten blev fulgt af tilskuere både på bastionen og på voldene omkring.
     Fem-seks klikkere eller fusere blev det til, men med 17 kanoner til rådighed, blev det klaret uden de store pauser. Ifølge chefen for 1. afdeling af regimentet, Kent Jensen, var antallet af klikkere lidt større end normalt.
     Også fra batteriet Sixtus på Holmen blev der affyret en salut på 21 skud. Soldaterne, der stod for saluteringen, kommer fra Varde Kaserne. På grund af den forestående fødsel har de siden den 6. oktober været udstationeret på kasernen i Høvelte.

Kilde: /ritzau/.

Baggrund:
lør. 15. okt. 2005: Lyserød stue så salutten
fre. 14. okt. 2005: Stadig klar til prinsesalut
man. 10. okt. 2005: Tavs telefon - aktiv uddannelse
fre. 7. okt. 2005: Million-regning for 21 løse skud
ons. 28. sept. 2005: 21 skud for kongelig baby
tirs. 27. sept. 2005: 37 mand venter på Mary
ons. 3. aug. 2005: Kronborgs salut er reddet

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2255DAR.htm.