sept. 2005
Navnet på den lille landsby Sjælsmark, der er beliggende ved Hørsholm i Nordsjælland er ikke kendt af mange. Sjælsmark er endog så beskeden af udstrækning, at den ikke engang er afmærket med et byskilt, hvorfor man som vejfarende normalt ikke er opmærksom på lokaliteten.
Det skal dog nævnes, at der ved Sjælsmarksvej begyndelse ved Istedrødvejen er et vejskilt der viser, at der er 2 km. til Sjælsmark. Ved at begive sig godt og vel en km ud af vejen i vestlig retning mod Blovstrød bliver man helt klart opmærksom på et imponerende byggeri - Sjælsmark Kaserne.
Dette byggeri er til gengæld kendt af de mange, mange soldater, der har forrettet tjeneste på kasernen siden 1953.
Kasernen er på en gang stor - men også indpasset utrolig flot ind i det omgivende meget naturskønne nordsjællandske landskab ved Sjælsø.
Kasernen har som nævnt været i brug siden 1953 - og har siden da været den naturlige ramme for alt personel ved 1. Feltartilleriregiment - der efterfølgende har ændret navn to gange til henholdsvis Kronens Artilleriregiment - og ved sammenlægningen med Sjællandske Artilleriregiment i 1982 til Kongens Artilleriregiment.
Rygter om lukning talte sandt
Regimentet har igennem mange år opstillet og uddannet mange gode enheder til hæren, hvorfor de fleste ansatte ved regimentet var af den opfattelse, at regimentet - og dermed kasernen - fortsat ville have en betydelig rolle i dansk forsvar fremover.
I slutningen af 2003 samt i starten af 2004 verserede der imidlertid blandt kasernens personel stærke og vedholdende rygter om, at kasernen. med meget stor sandsynlighed ville blive lukket ned som led i en kommende forsvarsordning, der skulle træde i kraft fra 2005.
Rygtet talte desværre sandt, idet der allerede 10. marts 2004 blev fremlagt et udkast til en forsvarsordning af forsvarsministeren, Svend Aage Jensby (Venstre) samt forsvarschefen, general Hans Jesper Helsø. Dette udkast indebar, at Sjælsmark Kaserne blev fravalgt som tjenestested.
Herefter blev de politiske forhandlinger om et forlig påbegyndt, hvilket mundede ud i, at der den 10. juni 2004 blev indgået en bred politisk aftale om forsvarets ordning gældende for perioden fra 2005 til 2009.
I aftalen blev det kortfattet nævnt, at Sjælsmark Kaserne skulle afhændes. Baggrunden for dette var - som nævnt af forsvarsministeren, Svend Aage Jensby (Venstre) i forbindelse med besvarelse af et §20 spørgsmål den 19. og 26. marts, en militærfaglig anbefaling, fordi den fremtidige struktur for hærens artilleri og tilhørende målopklaringsenheder kunne samles på et kaserneområde i Varde og Oksbøl.
Begrundelsen herfor var, at der dermed blev en mere hensigtsmæssig udnyttelse af indkvarterings-, depot-, garage-, idræts- og cafeteriafaciliteter samt muligheden for et hensigtsmæssigt uddannelsesmiljø. Sjælsmark Kasernes dage var dermed talte.
Baggrund for opførelsen af kasernen
Sjælsmark Kasernes historie tager sin spæde begyndelse i 1946, hvor der bliver nedsat en forsvarskommission, hvis opgave det var, at udarbejde et grundlag for en genopbygning af dansk forsvar, der efter besættelsestiden var i en sørgelig forfatning.
Efter afslutningen af den 2. Verdenskrig tilspidsedes modsætningerne imellem de vestlige stormagter og Sovjetunionen. Den kolde krig var således en realitet, hvilket blandt andet førte til, at Danmark i 1949 blev medlem af NATO.
I 1950 udbrød der krig i Korea, der også havde karakter af et opgør mellem øst og vest. Samlet betød dette, at dansk forsvar skulle agere i en tid med spænding, og at der var behov for en betydelig udbygning - herunder nye kaserner.
Den i 1946 nedsatte forsvarskommissions arbejde skred dog kun ganske langsomt frem, og først den 29. maj 1951 blev der fremsat forslag til en ny forsvarsordning af forsvarsministeren - Harald Petersen (Venstre). Heraf fremgik det, at der i alt skulle bygges i alt fire nye kaserner, hvoraf en kaserne skulle placeres nord for København i området ved Sandholm og Høvelte, hvor forsvaret i forvejen havde garnisoner.
Samtidig blev det bestemt, at den nye kaserne i Nordsjælland skulle være nyt domicil for 1. Feltartilleriregiment, der på daværende tidspunkt var garnisoneret på Bådsmandstrædes Kaserne i København samt i Avedørelejren.
Et bredt politisk forlig sikrede, at den nye forsvarsordning blev vedtaget i Folketinget den 13. juni 1951, hvorefter genopbygningen af dansk forsvar for alvor kunne tage sin begyndelse.
Bygningen af Sjælsmark Kaserne
Efter godkendelsen af forsvarsordningen i 1951 blev det kort tid efter bestemt, at 1. Feltartilleriregiments nye kaserne skulle placeres i Sjælsmark.
Detailprojekteringen af kasernen blev igangsat den 1. september 1951, og kasernen blev på daværende tidspunkt projekteret til at kunne rumme en fredsmæssig underbringeise af i alt ca. 660 befalingsmænd og menige. Dette betød at Forsvarsministeriet opgjorde behovet til bl.a. 13 belægningsbygninger -en mindre end forsvaret ønskede.
Der var egentlig også planlagt opførelse af en eksercerhus og en staldbygning beregnet til syv heste. Disse to bygninger så ministeriet sig nødsaget til at se bort fra, idet man ikke fandt et eksercerhus uomgængeligt nødvendigt i forbindelse med uddannelse af feltartillerister. Stalden var heller ikke nødvendig, idet hærens bestand af heste var for nedadgående.
Et egentlig stadion mente ministeriet på daværende tidspunkt ikke var nødvendigt. Areal til kasernen med tilhørende øvelsesplads -ca. 111 hektar, svarende til ca. 202 tønder land -blev eksproprieret i oktober 1951. Dette var et forholdsvis beskedent areal, idet arealbehovet for en sådan kaserne med tilhørende øvelsesareal normalt blev opgjort til 400 -500 tønder land.
Behovet kunne dog nedsættes betydeligt, idet man drog fordel af, at Sjælsmark øvelsesplads sammen såvel Sandholmlejrens som Høveltes øvelsespladser udgjorde et samlet areal.
Allerede den 27. november 1951 blev vejbygning og anlæggelse af hovedledninger påbegyndt, hvorefter byggeriet af selve kasernen blev påbegyndt. Byggeriet af kasernen skred imidlertid langsomt frem, hvilket blandt andet skyldtes, at det var meget vanskeligt at skaffe arbejdskraft generelt i Københavnsområdet - og nærmest fortvivlende i området omkring Høvelte-, Sandholm- og Sjælsmarkområdet.
Udover at Sjælsmark Kaserne blev bygget, var der også påbegyndt andre arbejder i området, herunder på Høvelte Telegrafkaserne, Høveltegård, Sjælsø skydebaner med flere.
Mangel på murere sinkede byggeriet
Udover den manglende mængde af arbejdskraft, var arbejdskraften for en stor dels vedkommende mindre kvalificeret, Dette betød, at bygningstjenesten så sig nødsaget til at anvende et stadig stigende antal værnepligtige menige, der var udlært som murere.
Disse indgik i kaserne byggeriet på specielle vilkår og alene i 1953 var ca.⅔ af de anvendte murere på byggeriet i Sjælsmark værnepligtige. Da disse nyudlærte murere manglede erfaring, kunne de naturligvis ikke erstatte almindelige murersvende.
Hertil kom, at en række andre forhold gav anledning til forsinkelser i byggeriet, herunder de almindelige licitationsordninger, det efterfølgende valg af firmaer, vanskeligheder med at fastholde entreprenører på fastsatte færdiggørelsesdatoer mv.
I starten af 1953 blev planerne for kasernen udvidet betydeligt, idet forsvaret havde et akut behov for ekstra indkvarteringskapacitet, hvorfor antallet af belægningsbygninger blandt andet blev udvidet med fem stk. Dette skyldtes, at regeringen efter anbefaling fra vores allierede i NATO i januar og februar 1953 gennemførte en delvis udvidelse af værnepligten til 18 måneder.
Dette blev gennemført ved, at det blev besluttet at udsætte hjemsendelserne for en betragtelig del af det indkaldte værnepligtige mandskab.
I sommeren 1953 stod store dele af det oprindelige kaserneprojekt færdig, og den 15. juli 1953. kunne enkelte bygninger tages i brug af regimentet.
Kasernen havde dog fortsat havde karakter af en byggeplads, idet eksempelvis den i foråret 1953 besluttede udbygning af kasernen blev påbegyndt den 23. juni 1953.
Rykkede ind i halvfærdige bygninger
Da forsvaret som nævnt var i bitter nød grundet overbelægning af landets kaserner, rettede hærens kommando myndigheder henvendelse til Forsvarsministeriet, og henstillede så mindeligt om, at man lod styrkerne rykke ind på de halvfærdige kaserner - herunder Sjælsmark. Årsagen hertil var bl.a., at hæren ville undgå indkvartering af mandskabet i teltlejre, hvilket både var uhensigtsmæssigt og bekosteligt.
Bygningstjenesten kunne godt se det saglige heri, selvom det naturligvis var forbundet med ulemper at have enheder indkvarteret i ikke færdiggjort byggeri. Bygningstjenesten betingede sig således fra kommandomyndighedernes side, at der ikke efterfølgende måtte rejses kritik som følge af ulemper, der kunne tilskrives indkvartering i halvfærdigt byggeri.
Bygningstjenesten gav som følge tilsagn om, at der på Sjælsmark Kaserne kunne indkvarteres 300 mand samt deres befalingsmænd. Imidlertid rykkede der betydelig flere ind på Sjælsmark Kaserne, idet 21. Artilleriafdeling - der tidligere havde været garnisoneret i Slagelse - med en styrke på alene 475 mand tog kasernen i besiddelse fra 1. august 1953.
Som allerede nævnt, var Sjælsmark Kaserne var på dette tidspunkt ingenlunde endelig klar. Dette betød - at en betydelig del af soldaterne nærmest måtte leve på feltfod, idet et stort antal menige blev indkvarteret i garagebygninger, ligesom mange befalingsmænd måtte tage sig takke med belægningsstuer beregnet for menige. Derudover måtte man forplejes under anvendelse af et feltkøkken. Selvom det var en uheldig situation, blev den dog generelt taget med et godt humør.
Tiden med uhensigtsmæssige indkvarteringsforhold havde en varighed af få uger i sommeren 1953, hvorefter alle kunne indkvarteres.
Nov. 1953 overtog 1. Feltartilleriregiment kasernen
21. Artilleriafdeling blev efter 18. måneders tjenestetid hjemsendt den 24. oktober 1953. Allerede den 26. oktober blev 2. Artilleriafdeling forlagt fra Holbæk til Sjælsmark. Den 1. oktober 1953 blev der oprettet et kommandantskab på Sjælsmark Kaserne, hvilket der helt afgjort var behov for hvor regimentet overtog bygninger fra bygningstjeneste.
Søndag den 1. november var en stor dag i kasernen s historie, idet 1. Feltartilleriregiment fra samme dato skiftede domicil fra Bådsmandstrædes Kaserne til den nye Sjælsmark Kaserne.
Da det som nævnt var en søndag blev begivenheden først markeret mandag den. 2. november 1953 ved en parade på Bådsmandsstrædes Kaserne, hvor det blev markeret at 1. Feltartilleriregiment tog afsked med, sit standkvarter igennem mange år.
Samme dag blev der også afholdt en parade på Sjælsmark Kaserne, hvor obersten udtrykte håb om, at det ville blive en viljestærk, dygtig og modig ungdom som ville blive uddannet på kasernen. Regimentscnefen udtalte slutteligt et "Gud bevare Kongen, Gud bevare Danmark".
Herefter gled splitflaget under honnørsaflæggelse for første gang til tops over det nye kaserneetablissement, hvilket officielt markerede, at 1. Feltartilleriregiment overtog kasernen - og at Sjælsmark Kaserne ligeledes havde fået sin første kommandant, oberst E. Prebensen.
Endelig forlægning jan. 1954
De bygninger der var omfattet af det oprindelige projekt fra 1951 stod næsten færdiggjort, idet enkelte bygninger fortsat manglede - herunder fritidsområdet. Dertil kom, at den del af kasernen, der var omfattet af udvidelsesplaner fra foråret 1953 naturligvis ikke var blevet bygget. Denne del var først blevet udbudt i licitation i sommeren 1953, og androg yderligere fem mandskabsbygninger, to kvarterbygninger for værnepligtige befalingsmænd samt en bygning beregnet for officerer/fenrikker.
Den 15. november 1953 var der på Sjælsmark Kaserne indkvarteret 730 menige, 42 korporaler. 104 sergenter og oversergenter samt 62 fenrikker og officerer. Til belægning af de menige blev der anvendt 11 mandskabsbygninger, idet de to resterende indkvarteringsbygninger blev anvendt til spise- og opholdslokaler for værnepligtige befalingsmænd samt nødinfirmeri, idet infirmeribygningen fortsat var under opførelse.
Da fritidshjemmet som nævnt ikke var færdigbygget blev kostforplejningsbygningen uden for spisetiderne anvendt som fritidsområde.
Officersmessen var anbragt en smule upraktisk, idet den var henlagt til Thornagergård., hvorfor ministeriet tiltrådte, at spiselokalerne for værnepligtige befalingsmænd i kostforplejningsbygningen blev indrettet som midlertidig officersmesse.
Den 1. januar 1954 er jf. B29/1953 for den dag at regne, hvor 1. Feltartilleriregiment endeligt forlægges til Sjælsmark Kaserne.
Imponerende bygningsværk fik kritik til at forstumme
Den 15. september 1954 var egentlig tiltænkt som en mærkedag i kasernens historie, idet det var meningen, at kasernen denne dag officielt skulle overdrages til regimentet, hvilket regimentet ønskede at markere ved en højtidelighed.
Da hæren ikke havde økonomiske midler hertil, kunne regimentet ikke officielt markere begivenheden.
Pressens fik forinden lejlighed til at bese kasernen forinden, idet de den 8. september 1954 var inviteret til en forevisning af kasernen, der blev forestået af chefen for Hærens Bygningstjenestes Nordre Distrikt, oberstløjtnant Richard Møller og arkitekt K. Jensen- Gaard.
Kasernen fremstod som et imponerende bygningsværk, der i alt havde et bebygget areal på 28.661 kvadratmeter. Tidligere rejst kritik af kasernens placering i det meget naturskønne område omkring Sjælsø - og i nogle tilfælde også på god landbrugsjord - forstummede nu næsten.
De fleste var således enige om, at bygningstjenesten i helt usædvanlig grad havde formået at få det store bygningsværk til at falde godt ind i terrænet. Dette skyldtes bl.a., at bygningerne var blevet indpasset i det kuperede terræn i en bueform, og at kasernens bygninger hovedsageligt var bygget efter det såkaldte pavillonsystem, hvor alle bygninger - med undtagelse af kommando bygningen (bygning 2) - var 1-etages bygninger. Hertil kom, at bygningerne var opført med røde og gule teglsten med smukke grønne arealer mellem bygningerne. Derfor lignede kasernen mere et boligområde end et militært etablissement. Alt i alt var det lykkedes at "gemme" kaserneanlægget i naturen.
Ved overdragelsen i 1954 bestod kasernen af ca. 40 bygninger, heraf 18 belægningsbygninger, der hver havde fire 1O-mandsstuer med vaskerum, batterikontorer og opholdsstuer. I forbindelse med belægningsbygninger var der to undervisningsbygninger, der hver indeholdt et auditorium og et mindre antal undervisningslokaler.
Officererne og fenrikkerne rådede over tre kvarterbygninger, medens værkstedsfaciliteter. Hertil kom seks egentlige garagebygninger til skyts og køretøjer, to tankanlæg og et stort værksted. Ved hovedindgangen var vagtbygningen beliggende. Denne rummede også et arrestområde. Den store kostforplejningsbygning på 1607 kvadratmeter aftvang også stor respekt. Endelig var der en infirmeribygning inkl. en polioklinik.
Som kasernens midtpunkt fremstod bygningstjenestens stolthed - en kedelcentral - hvor hen imod alle bygninger stræbte. Endelig blev gymnastiksal og den 2-etagers kommandobygning med kontorer fremhævet. Kasernen havde i alt kostet ca. 15 (18???) millioner kr. at opføre, idet at udgifter til eksproprieringerne dog ikke var medtaget.
Kritiske røster mente, at kælderrum og garageplads syntes at være en mangelvare, men samlet fremstod Sjælsmark Kaserne som såvel landets mest moderne og smukkest beliggende kaserne.
For lille kaserne fra starten
Kasernen var dog fortsat ikke endelig færdig. Man manglede således mandskabets fritidsområde, messefaciliteter, idrætsanlæg og boliger til officerskorpset, hvorfor de samlede byggeomkostninger - ekskl. de som allerede nævnte udgifter eksproprieringerne - kom op ca. kr. 20 millioner.
Kasernen var ved overdragelsen allerede for lille, idet den var beregnet til ca. 700 mand. Et faktum var det, at kasernen ved allerede i efteråret rummede omkring 1.000 mand - og der vinteren 1954 forventedes ca. 1200 mand indkvarteret. På grund af mangelen på indkvarteringskapacitet var det ikke unormalt, at der på dette tidspunkt var indkvarteret 20 mand på 10-mandsstuerne.
Den 15. juli 1958 overdrog bygningstjenesten idrætsanlægget til regimentet. Regimentet konstaterede en del fejl og mangler ved anlægget, og håbede at disse snarest ville blive rettet. Dertil kom, at anlægget blev overdraget godt og vel tre år efter det forventede tidspunkt.
I de efterfølgende år skete der kun begrænset udbygning af kaserne. Regimentet havde allerede på et tidligt tidspunkt erfaret, at man havde behov for yderligere klasseværelser mv., hvorfor der blev fremsendt forslag om at etablere en undervisningsbygning. Dette blev dog ikke til noget, og først i 70'erne (80Jerne) inddrog man en belægningsbygning (bygning 14) til undervisningslokaler.
Artilleritræner og flere faciliteter kom til
Hæren havde i 80'erne modtaget et antal taktiske trænere, der leverede gode faciliteter til at indøve standard procedurer mv. Derfor havde det også været et ønske fra regimentets side at få bygget noget tilsvarende. I 1989 fik regimentet sit ønske opfyldt, idet man modtog en artilleritræner (AT) i form af bygning 86, der snart kun lød betegnelsen AT96. Bygningen har til fulde levet op til forventninger - og mange artillerispil er på alle niveauer er blevet gennemført i A T86.
I 1970 fik kasernen overdraget et vaske-, tank og parkeringsanlæg, der var placeret i kasernens nordvestlige hjørne. Det blev senere fulgt op i 1980, hvor regimentet modtog et overdækket vartningsanlæg (bygning 81) samt en miniature pansermålsbane (bygning 82).
I 1996 fremsendte regimentet et ambitiøst byggeprojekt til Hærens Operative Kommando, hvis hovedformål det var at bringe kasernen up to date, idet det var opfattelsen, at denne ikke havde udviklet sig meget siden midten af 50'erne. Projektet indeholdte bl.a. bygning af en materielgård, modifikation af belægningsområderne, nyindretning af cafeteria, nyt UMAK og mange andre ting. Enkelte af de fremsendte forslag er efterfølgende blevet realiseret - men dog langt fra alle, hvilket primært antages at skyldes økonomiske forhold.
Andre bygninger er dog senere kommet til. Disse omfatter bl.a. garagebygning 89, depotbygning 90, garagebygning 94 og værkstedsbygning 95.
Derudover er der også på kasernen opbygget en miljøplads, der lever op til dagens krav indenfor området.
Endelig blev en modifikation af belægningsbygningerne gennemført i starten af det nye årtusind, hvilket betød at bygning 24 -27 i 2003 fremstod som moderne belægningsområder.
Hørsholm som garnisonsby
Hørsholm - der tidligere havde været garnisonsby - havde atter fået prædikat som sådan fra 1953 selvom om soldaterne nu boede noget uden for bykernen og at Sjælsmark Kaserne ret beset ikke var beliggende i Hørsholm Kommune men i Blovstrød. Ikke desto mindre er gadelivet i Hørsholm - specielt i aftentimerne - præget af at der nu atter er kommet en garnison til.
Det var dog så som så med beskæftigelsesmulighederne for soldaterne. Hørsholm Kommune har oprettede allerede i august 1953 et bibliotek på kasernen, der dog indledningsvis havde ret så primitive forhold at arbejde under.
I forbindelse med kommunalreformen i 1970 kom Sjælsmark til at ligge indenfor Hørsholm Kommunes grænser.
Herefter er samarbejdet mellem garnison trinvis blevet styrket, hvilket blandt andet førte til, at enheder med nyindkaldte værnepligtige siden 1997 har gennemført Hørsholmmarchen.
Marchen - der normalt påbegyndes på Ridebanen tæt ved Hørsholm Kirke - gennemføres med henblik på at kommunen kan byde nyindkaldt mandskab velkommen samt for at styrke samhørigheden mellem Hørsholm som Garnisonsby og Kongens Artilleriregiment. I de seneste år har det typisk været borgmesteren eller viceborgmesteren der har budt de værnepligtige velkommen ved en reception i Trommen, Hørsholms lokale kulturhus.
Afslutning
Kasernen blev som tidligere nævnt bygget i en tid hvor den kolde krig rasede, og der har også været et stort behov for kasernen fra 1953 og frem til 2004.
Den kolde krig blev formelt afsluttet i 1991, og dansk forsvar prioriterede herefter enheder der skulle udsendes i internationale operationer til eksempelvis Balkan, Afghanistan og Irak.
Det endelige opgør med den kolde krigs forsvar blev - af naturlige årsager - dog først taget i forbindelse med vedtagelsen af forsvarsordningen for årene 2005-2009, hvor mobiliseringsenheder i et meget betydeligt omfang blev nedlagt.
Dette betød samtidig, at Sjælsmark Kaserne blev fravalgt som tjenestested.
Det kan således sluttes, at Sjælsmark Kaserne blev opført i begyndelsen den kolde krig - og blev nedlagt da hæren nedlagde hovedparten af mobiliseringsenhederne, der om nogle symboliserede med den kolde krigs enheder.
Selvom de fleste ved, at tiden ikke står stille, at alting har sin tid og at der løbende i udviklingens tegn er behov for ændringer og justeringer, har kasernens ansatte personel samt de rigtig mange der igennem tiden har forrettet tjeneste på kasernen haft svært ved at forstå, at netop deres kaserne skulle nedlægges. Mange har således betragtet kasernen som deres andet hjem, hvor de har haft et godt job og dertil knyttede gode oplevelser.
Sjælsmark Kaserne vil derfor blive savnet af rigtig mange når den forventeligt lukker helt ned med udgangen af 2005.
Kilde: Forsvaret.dk.
Mere om Sjælsmarks Kasernes historie:
2002: Et strejftog gennem KAR historie
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2208KAR.htm.