Lidt nord for Hillerød, et par kilometer efter Nødebo ad vejen mod Græsted lukker Gribskovs bøgekroner sig over Danmarks største ammunitionsdepot.
Inde i skoven mellem træerne langs smalle asfalterede skovveje ligger bunker efter bunker. De grå betonbygninger syner ikke af så meget i den grønne løvskov, men ikke desto mindre er hver bunker i grundareal på størrelse med et parcelhus. Kun to jernporte og en taghvælving over hver af de knap 150 bunkere kan ses af skovens gæster. Resten er overdækket med græs og synes som naturlige bakker i skoven. Et nummer og en rød lampe fortæller dog forbipasserende, at anlæggene er i brug. Og der er virkelig krudt og kugler bag betonen. Tonsvis og utallige former, fra de mindste patroner til håndvåben og til 155 mm Haubits granater.
Men for de 13 ansatte i Ammunitionsdepot Gribskov har lysene en helt anden betydning:
- De fortæller først og fremmest at affugtningsanlæggene fungerer, fortæller Flemming Wissing, - ammunitionen skal opbevares med en luftfugtighed omkring 60 %, så er der ingen korrosion overhovedet, fortsætter han. I 13 år har han været materielmester i Gribskov. Med bopæl inde i skoven lige ved siden af depotets kontorbygninger oplever Flemming årets gang i skoven på vel Forsvarets grønneste arbejdsplads.
Døgnet rundt
Formelt er Ammunitionsdepot Gribskov det største af fire støttedepoter under Hærens Parkområde. De første bygninger blev bygget før og under 2. verdenskrig af den danske hær, men da de er opført i mursten, bruges de ikke længere til ammunition. Efter Danmarks indtrædelse i NATO blev der brug for meget mere kapacitet, så med Marshall-hjælp blev der i 50´erne støbt og gravet langs Esrum Sø. Hele egnen var involveret i det store betonarbejde, og siden gav depotets drift arbejde til mange.
- I dag har vi trucks og maskiner, men for bare få år siden var der stadig 60 ansat til omladning og lastning af ammunition. Det var et hårdt arbejde. Nu kører vi rundt to og to med to specialtrucks. En elektrisk truck der kan løfte et ton, og en dieseldrevet som klarer to tons.
Vi er kun 13 tilbage, men trafikken er uændret med ammunitionstransporter til Høvelte, Antvorskov, Vordingborg, Oksbøl og de andre depoter, forklarer Flemming Wissing.
Optimal sikkerhed
Turen rundt på de 38 kilometer asfaltveje går forbi fem høje bunkers med store porte. Et par ansatte er i færd med at optælle pallevis af håndvåbenammunition. Langs den ene side står tusinder af 155 mm granater, men tidligere rummede de specielle bunkers raketter. Da Hæren i 60´erne indkøbte raketsystemet Honest John, blev man nødt til at bygge de specielle høje bunkers til missilerne. En del af ældre tiders ammunition har depotet i øvrigt udstillet i et slags museum, en bygning fra tyskertiden.
- Det er gerne ammunitionsryddere, der besøger os. De kan bruge udstillingen i undervisningen.
Det nyeste byggeri på depotets område er et ammunitionsværksted, netop taget i brug. Det er sikret mod lynnedslag og ekviperet med sikkerhedsværktøj i gnistfri kobber. I øvrigt er alle bunkers sikret med både lynafledere og antistatiske jordspyd. Men hvis uheldet er ude og en bunker eksploderer, så har man klogeligt begrænset mængden af sprængstof og tilpasset afstanden mellem bygningerne, så der ikke kan ske en kædereaktion.
Selvom tiden synes at være gået i stå for mange år siden i Gribskov, så er der faktisk tale om en travl og moderne arbejdsplads. Og de seneste års problematik med rockerkrig og terrorisme har også sat sine spor.
- Vi havde fire indbrud sidste år. Heldigvis var der ikke noget indbryderne kunne bruge, så der forsvandt ikke noget. En del af sikkerheden er, at kun meget få ved hvad der gemmer sig inde i den enkelte bunker. I dag er der overvågning og alarmer, så sikkerheden er optimal.
Baggrund:
man. 4. juli 2005: Styr på depotsikkerhed
ons. 2. maj 2001: Otte granater fundet efter tyveri
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2200Art.htm.