tors. 1. april 2004
Regimentsværkstedet er kasernens "hovedværksted". Her repareres alt udstyr og køretøjer. Endvidere uddannes lærlinge og elever.
Værkstedet er opbygget af fire fagområder: Faggruppe Motor, Faggruppe Våben, Faggruppe Elektronik, Faggruppe Ingeniør- samt adjudantursektion. Herudover et reservedelslager, samt et fremskudt vedligeholdelseselement. Hver faggruppe ledes af en seniorsergent/oversergent.
Faggruppe Motor er et alsidigt autoværksted, der laver reparationer og vedligeholdelse på alle typer køretøjer, der findes på kasernen, lige fra traktorer over person og lastvogne til bæltekøretøjer.
Faggruppe Våben udfører reparationer og vedligeholdelse på kasernens våben af alle typer, fra pistoler til 155mm selvkørende haubitser. Det er også her reparationer på hydrauliske systemer og optiske instrumenter der bruges i forbindelse med skydning udføres. Sidst, men ikke mindst, laver faggruppen forefaldende "smedearbejde".
Faggruppe Ingeniør og intendantur, i daglig tale sadelmageren, reparerer alt i sæder, presenninger og telte. Sadelmageren reparerer også gasmasker, kogeudstyr og ildslukkere. En del af vedligeholdelsen af kasernens tandklinikudstyr foretages også her.
Faggruppe Elektronik reparerer og vedligeholder elektronisk materiel, dvs. radiomateriel, samtaleanlæg i bæltekøretøjer, radarer til luftværn, laser- og natobservationsudstyr samt operativt EDB udstyr.
Reservedelslageret leverer de reservedele, der skal bruges i alle faggrupper samt sørger endvidere for at enhederne kan få deres beholdninger suppleret op.
Fremskudt Vedligeholdelseselement gennemfører primært eftersyn og mindre reparationer på Centralkøreskolens biler.
Lærlinge og elever
Faggruppe motor uddanner både civile og militære lærlinge.
Faggruppe Elektronik uddanner militære lærlinge
Reservedelslageret uddanner civile elever
Kilde: DAR.
Baggrund:
tors. 1. april 2004: DAR stab og støttestruktur
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2179.htm.