Spionfly-enhed i Varde bevares


tors. 18. aug. 2005

De 40 stillinger i spionfly-enheden bevares. 

Forsvaret har nu alligevel valgt at opretholde den omkring 40 mand store enhed, som arbejder med det ubemandede spionfly Tårnfalken på Varde Kaserne.

Det sker på trods af, at forsvarsminister Søren Gade og et flertal i Folketinget før sommerferien besluttede at skrotte projektet efter en lang række fejl på de ubemandede spionfly.
     Beslutningen sker ifølge forsvaret for at beholde den erhvervede viden om spionflyene, indtil forsvaret har fundet ud af, hvordan fremtiden for området ser ud. Omkring slutningen af året vil forsvaret være klar med en handleplan for fremtiden på området.
     Oberst Werner Kahle fra Varde Kaserne kunne fornylig afsløre forsvarets overraskende beslutning til de ansatte på projektet i Varde. Og han fortæller, at der bredte sig en lettelse hos de 40 mand i enheden.

Kilde: DR.dk/regioner/SYD/...

Baggrund:
fre. 12. aug. 2005: Erfaringer med Tårnfalk bevares
Alle artikler om Tårnfalken

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2159.htm.