I slutningen af 1800-tallet førte en voksende erkendelse af, hvor stor betydning det har at anvende artilleri i masse, til at de gamle traditionsrige batterier samledes i afdelinger.
Den 1. november 1880 formeredes 1. Afdeling af 1., 2. og 3. Liniebatteri og 13. Forstærkningsbatteri (i dag benævnt stabsbatteri). Batterierne var dengang udrustet med 9 cm stålkanoner, som blev trukket på forspand af 6 heste.
Afdelingen var garnisoneret på Bådsmandsstrædes kaserne på Christianshavn - det nuværende Christiania - hvor der blev uddannet hver sommer fra maj til oktober, afsluttende med en måneds ophold i Jægerspris.
I 1902 indførtes en ny tysk 75 mm kanon, og organisationen blev ændret med en større afdelingsstab og flere heste. Afdelingen var nu benævnt en let, hestetrukken afdeling.
Første Verdenskrig gik for hæren næsten udelukkende med trættende sikringstjeneste. For afdelingens vedkommende om Værløse og i Dyrehaven.
I mellemkrigsårene lå uddannelsen i faste rammer. Rekrutterne mødte på Bådsmandsstrædes kaserne og trænede på Amager fælled. Senere forlagde afdelingen op til Høvelte fælled, hvor der var mere plads, og uddannelsen sluttede med større øvelser i Jægerspris eller Jylland.
Med hærordningen af 1932 ændredes 1. Afdeling væsentligt. Hestene blev afløst af motorkøretøjer, som de efterhånden forældede kanoner blev trukket efter. I slutningen af 1930´erne gennemførte afdelingen forsøg med forskellige 105 mm pjecer, men før sådanne kunne anskaffes kom 2. Verdenskrig.
Den 10. april 1940 rykkede en tysk motoriseret maskingeværsbataljon ind på Bådsmandsstræde kaserne, og afdelingen skulle rykke til Avedørelejren, hvorfra det meste af mandskabet hastigt blev hjemsendt. Kort tid herefter måtte afdelingens resterende personel også rykke ud af denne lejr og fik i stedet til huse i Villa Badminton i Hellerup, og senere til Rigensgades kaserne.
Efter krigen startede uddannelsen op, og udviklingen tog fart. Først blev afdelingen udrustet med engelske 88 mm kanoner, der havde tjent i Nordafrika og Italien. Derefter kom med Marshall-hjælpen den amerikanske 105 mm trukne haubits, i dag benævnt let felthaubits M/50. I 1954 flyttede afdelingen ud af Bådsmandsstræde og tog den nybyggede kaserne i Sjælsmark i brug.
Snart vurderedes 105 mm granaten at have for lille effekt, hvorfor 1. Batteri (Fløjbatteriet) blev udrustet med den middeltunge 155 mm haubits. Men allerede tre år efter kom de selvkørende pjecer til landet - amerikanske M109 - der straks indgik i afdelingen. Med den nye brigadestruktur, hvori der indgår en artilleriafdeling, kom 1. Afdeling til at bestå to selvkørende batterier med hver seks pjecer, og et middeltungt trukket batteri med otte 155 mm haubits.
Uddannelsestiden blev i perioden stadig skåret ned, fra 16 måneder, over 14 til 12 måneder. Det blev derved vanskeligt at vedligeholde det komplicerede materiel, og i 1973 gled de sidste værnepligtige ud til fordel for en stående styrke af konstabler. I 1983 blev afdelingen, som den eneste i landet, fuldt selvkørende og pansret, da 3. Batteri fik selvkørende kanoner.
Stående styrker koster mange penge, og flere end der var råd til. Afdelingen blev derfor snart gjort til en ren mobiliseringsenhed tilhørende 1. Sjællandske Brigade. I rammen af 1. Afdeling uddannes der værnepligtige til afdelingens batterier samt til trukne batterier, der opstilles til andre mobiliseringsafdelinger.
Afdelingens fire batterier fører alle batterimærker.
1. Batteri, Hærens Fløjbatteri, har en gylden spore på rød baggrund. Den røde farve symboliserer, at batteriet er det første. Hestesporen at det har en fortid som hestetrukket batteri.
2. Batteri, Nybøl Batteriet, har en hvid mølle. Hvid symboliserer, at batteriet er det andet, og møllen henviser til batteriets fornemme indsats ved Nybøl i 1848.
3. Batteri, Bardenfleth Batteriet, har Nyborgs byvåben på blå baggrund. Byvåbnet er fra dengang batteriet blev formeret som et selvstændigt batteri i forbindelse med sikringsstyrken under 1. Verdenskrig og lå i Nyborg under batterichefen von Bardenfleth.
Batteriet indkalder ikke til uddannelse længere - sidste batteri Bardenfleth uddannedes i 2001.
Stabsbatteriet har en knyttet hånd omkring et kanonrør. Dette symboliserer stabsbatteriets opgave med at styre den ildstøtte, afdelingen skal levere.
Et karakteristisk træk ved afdelingen er den københavnske arv. Vi var de sidste, der forlod byen, og er den enhed, der gennem tiden har haft flest af "stenbroens" sønner blandt sine soldater. Det giver en særlig ånd. Nok mangler vi den jyske sindighed, grundighed og ro, men vi ejer vildskaben og viljen, opfindsomhed og frækheden. Egenskaber, som ikke har været ganske problemfrie til daglig, men som har skabt gode feltsoldater.
I dag, efter mange generationsskifter, er det vigtigt ikke at glemme vores arv. Selvom vores forfædrene batteriers vrinskende heste, knirkende vognhjul, massive kanonkugler og farverige uniformer er skiftet ud med osende dieselmotorer, klaprende bælter, avancerede granattyper og spættede mønstre, kan vi stadig sige som dem:
Cave Nos Flocci Facis
Os skal man ikke sige pyt til
Den nuværende situation i 1. Artilleriafdeling
1. Artilleriafdeling består i fredstid i princippet af to afdelinger, en mobiliseringsstyrke og en uddannelsesstyrke.
Et stabsbatteri og to kanonbatterier er indkaldt til 1. Artilleriafdeling i foråret 2004. De udgør den daglige uddannelsesstyrke i afdelingen og hjemsendes med udgangen af november 2004. Under uddannelsen hører disse batterier således under 1. Artilleriafdeling, men ved hjemsendelse overgår batterierne til øvrige afdelinger således:
STBT/1 AA opstilles som STBT/2 AA.
1MHBBT/1 AA opstilles som 1MHBBT/5 AA.
2MHBBT/1 AA opstilles som 3MHBBT/1 AA.
Præsentation af afdelingsstaben
Afdelingsstaben består af afdelingschefen (AC), hans næstkommanderende (ANK) og staben, som her kort vil blive præsenteret for at give et indtryk af stabens daglige arbejde.
Afdelingschefen, AC, er chef for afdelingen. Han er overordnet ansvarlig for afdelingens aktiviteter. Arbejdsområderne omfatter bl.a. udarbejdelse af et direktiv for uddannelsen, dvs. mål og rammer for den afdelingsledede uddannelse.
Afdelingens næstkommanderende, ANK, er næstkommanderende for afdelingen. Han er AC stedfortræder og ansvarlig for koordination af afdelingsstabens virksomhed, samt afdelingens budget og ressourcer.
Artilleriofficeren. ARTO´s arbejdsområder omfatter planlægning og koordination af missionsorienteret uddannelse, afdelingsøvelser, afgivelser til salutkommandoer til Kronborg og andre steder ved højtider, samt det sne- og stormberedskab, som afdelingen skal kunne opstille i samarbejde med politi og Falck. Afdelingsstaben har for tiden ingen ARTO, så opgaverne varetages derfor af operationsofficeren (OO) indtil AA modtager nyt personel i juni 2004.
Operationsofficeren, OO, varetager primært de operative forhold i afdelingens virke. Arbejdsområderne omfatter afdelingens blivende bestemmelser under feltforhold (BBF), operative befalinger, koordination af øvelser med brigaden og planlægning af afdelingsøvelser og skarpskydninger. Endvidere planlægger og delvis gennemfører OO den operativt og taktisk relaterede føreruddannelse for O-troppene i afdelingen. Endvidere varetager OO ARTO opgaverne i foråret og ligeledes udvalgte aktiviteter i efteråret.
Logistikofficeren, LOGO, varetager primært logistiske forhold i afdelingen. Arbejdsområderne omfatter transportrekvisitioner og -planer, kørekort og omskolinger i samarbejde med ADBM, ammunitionsrekvisitioner, rekvisitioner af civilt terræn og lodsejeraftaler, ABC-tjeneste til afdelingsøvelser og skarpskydninger.
Endvidere er han ansvarlig for områderne, vedligeholdelsesplanlægning og eftersynstjeneste, opfølgning på reparationstjeneste, ud- og afleveringsplaner i afdelingsramme, samt faglig rapportering til brigaden.
Afdelingsskydeofficeren, SO/A, varetager udover de skydetekniske forhold i afdelingen også en række administrative forhold. Arbejdsområderne omfatter rekvisition og fordeling af skydebanedage, samt foranstaltning af andre opgaver, som afdelingen måtte få fra regimentet. SO/A støtter OO med planlægningen af afdelingsøvelser og skarpskydninger i f.m. skydemæssige forhold, samt planlægger og gennemfører føreruddannelse for skydecentralerne i afdelingen.
Administrationsbefalingsmanden, ADMBM, varetager funktionen som afdelingens administrative koordinator. Arbejdsområderne omfatter indstillinger til eksterne kurser, personeladministration, administrative befalinger, fordeling af vagttjeneste, ind- og tilkommandering af personel samt markskader.
Kontorhjælperen, KTHJ, varetager primært administration og kontorarbejde, samt er ADBM hjælper.
1AA videreføres i det nye Artilleriregiment i Varde, men garnisioneres i Oksbøllejren.
Kilde: KAR.dk/...
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2119.htm.