MLRS historie

Af 18. Tunge Haubitsbatteri, 2001

Omkring 1995 blev det i en analyse fastslået, at de gamle kanoner i 33 Artilleriafdeling og de gamle haubitser ved 18 Tunge Haubitsbatteri var ved at være udtjente.

De var godt 40 år gamle og krævede meget personel for at fungere. Desuden levede de ikke op til den moderne hærs krav om mobilitet, rækkevidde og ildkraft.
     Det blev besluttet at indkøbe raketkastere til hæren som erstatning. Hvor 33 Artilleriafdeling og 18 Tunge Haubitsbatteri krævede en bemanding på godt 1000, så kunne et raketkasterbatteri levere meget mere ildkraft med knap 200 mand.

Den 1. maj 1998 mødte de første fastansatte ved 18 Raketkasterbatteri.
     Den 1. maj bliver således batteriets fødselsdag.

Raketkasterne ankom til Danmark den 9. april.
     Billedet t.h. viser læsningen af en af raketkasterne i Bremerhafen.
     Ved ankomsten til Hærens Hovedværkssted i Hjørring gik et amerikansk kvalitetssikringsteam i gang med en to ugers funktionskontrol, som blev gennemført med et tilfredsstillende resultat, hvorefter værkstedet gik i gang med at montere forskelligt dansk materiel i raketkastene.

Den 25. juni 1998 modtog Nørrejyske Artilleriregiment de to første raketkastere.
     Billedet t.v. viser tidl. regimentchef oberst Dalsgaard, chef for transportsektionen major Jespersen og tidl. batterichef kaptajn N.J Madsen, der diskuterer raketkastere.
     Billedet er taget i hovedvagten på Skive Kaserne, da den første raketkasters ankom. Raketkasteren blev kørt af raketkasterbatteriets tidligere næstkommanderende premierløjtnant T.L Jørgensen. Batterichefen var vognkommandør.

Chefen for Hærens Operative Styrker General Helsø var på besøg ved regimentet 25. juni 1998, og de netop ankomne raketkastere blev straks vist frem.

Yderlige to raketkastere ankom til regimentet den 2. juli 1998, hvorefter regimentet har 4 raketkastere som planlagt.


Organisation
     Batteriet består af to raketkasterdelinger, en forsyningsdeling, en vedligeholdelsesdeling og en kommandodeling.
     I den daglige tjeneste er der ca. 42 fastansatte og heraf er en stor del fagligt personel.

Opgave
     Batteriet skal uddanne forsyningsdeling, kommandodeling og vedligeholdelsesdeling, således at delingerne efter 8-9 måneders uddannelse kan indsættes i kamp.

Materiel
     Raketkasterdelingen er udstyret med det mest moderne raketkastermateriel, der findes på markedet i øjeblikket. Delingen omfatter blandt andet fire raketkastere og fire ammunitionsvogne med anhængere.
     Raketkasteren har 12 raketter om bord. Raketterne affyres normalt med 5 sekunders interval. Raketkasteren har indbygget gyrosystem og GPS (Global Positioning System). Den kan således selvstændigt stedfæste og orientere sig, samt beregne, hvordan den skal indstilles for at kunne ramme de mål, den får udpeget. Den er, hvad der kaldes autonom.
     De andre delinger er også udstyret med relativt nyt materiel. Eksempelvis har vedligeholdelsesdelingen helt ny containervogne som arbejdsvogne.
     Billedet til højre viser bjærgningssektionens pansrede bjærgningsvogn i en bjærningsopgave for en af de andre enheder på kasernen.

Kilde: home19.inet.tele.dk/RAKET/....

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2112.htm.