| |
En kortdistance model skal måske erstatte Tårnfalken. |
Det danske forsvars forsøg på at få et ubemandet rekognosceringsfly gjort operativt blev reelt stoppet, da forsvarsminister Søren Gade fredag den 3. juni meddelte, at projektet med Tårnfalken var stoppet.
Hans beslutning blev truffet på grundlag af en udførlig rapport fra forsvaret, hvori Forsvarschefen general H.J. Helsø anbefalede at stoppe indfasningen af det ubemandede fly. Den endelige beslutning var imidlertid forbeholdt partierne i forsvarsforliget og de har alle bakket op om forsvarsministerens udspil.
Baggrunden for beslutningen er, at den 3. februar 2005 nødlandede en Tårnfalk ved Borris, og at der siden har der været flyveforbud for flyet. Efter nogen offentlig debat igangsatte Forsvarskommandoen et analysearbejde vedrørende fremtidsudsigterne for det ubemandede fly.
På Pressemødet i forsvarsministeriet om eftermiddagen den 3. juni understregede både forsvarsministeren og forsvarschefen, at der skal tages vare på det berørte personel og at ingen bliver afskediget på grund af beslutningen om lukning.
Det blev samtidigt klart, at forsvaret regnede med at kunne leve op til forsvarsforligtes bestemmelser om at råde over et operativt system med ubemandede rekognosceringsfly ved udløbet af forligsperioden. Man har kik på flere kortdistance modeller - Tårnfalken er i mellemdistanceklassen - der allerede flyver uden problemer og som kan anskaffes inden for budgettets rammer.
Årsagen til lukningen er, at der ikke kunne opnås tilstrækkelig sikkerhed for, om Tårnfalken kunne blive operativt og deployerbart inden for de afsatte økonomiske rammer, og i givet fald hvornår.
Der er allerede brugt over 400 millioner kroner på Tårnfalken, og ingen havde lyst til at bruge over en milliard kroner uden rimelig sikkerhed for, om man overhovedet får noget for pengene. På pressemødet talte forsvarschefen om lærepenge, hvilket fik nogle til at nævne, om der ikke var tale om en noget dyr lektion!
Rapporten, der er udarbejdet af Forsvarskommandoens nye Udviklingsstab med sagkyndig bistand fra andre af forsvarets myndigheder, peger på flere årsager til den ulykkelige udvikling.
Forsvarschefen tilbageviste imidlertid på pressemødet, at en af årsagerne kunne være, at det danske forsvar eventuelt skulle have forsøgt at fordanske projektet, altså en af de berømte/berygtede "-,DK" løsninger. Det var der slet ikke tale om, understregede han.
Tårnfalken havde som sin oprindelige hovedopgave at tilgodese hærens behov for at indhente nøjagtige og tidstro informationer over længere afstande. Siden er informationsindhentning ved internationale operationer blevet det primære sigte.
I rapporten står blandt andet:
"Undersøgelsen har vist, at Tårnfalken er et langt mere kompliceret system end først antaget, og at omkostningerne til drift og vedligeholdelse er væsentlig højere end forudsat ved anskaffelsen.
Undersøgelsen har også vist, at der er en kæde af årsags-virkningssammenhænge, hvor tekniske problemer og mangel på reservedele har medført aflysninger af flyvninger, der har medført manglende muligheder for at gennemføre uddannelse, der har bevirket, at personel ikke kan opretholde operativ og teknisk status etc."
Samtidig nævnes det, at der ikke vil kunne gives sikkerhed for, at de fremover ikke opstår lignende tekniske fejl og mangler på systemet. Nogle af problemer skyldes leverandøren, men det understreges, at forsvaret også selv skal pålægges et ansvar:
"Forsvaret har ikke i rette tid erkendt, at Tårnfalken er et avanceret system, hvorfor mangel på og hyppige udskiftninger af teknisk og øvrigt personel har medført utilstrækkelig viden og erfaring med systemet."
Samtidig lægger rapporten vægt på, at de øvrige brugerlande også har problemer med drift og operativ anvendelse. Yderligere er det paradoksalt, at af de 6 mulige systemer, der eksisterede på beslutningstidspunktet, er der kun leverandøren af Tårnfalken, der har overlevet til i dag!
Det understreges, at undersøgelsesgruppen ikke har fundet, at projektet har været genstand for værnsrivalisering mellem hæren og flyvevåbnet. Det kommer dog også frem, at man mener, at fremtidige projekter bør placeres under flyvevåbnet, der "har størst kendskab til det, der flyver"!
Kilde: CS bladet, 2005, nr. 5 (juni).
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2111.htm.