Stampersonellet i enheden er ikke i tvivl om, at det ubemandede fly bør bevares.
- Tårnfalken kan komme til at fungere fint, hvis vi får reservedelene og uddannelsen gennemføres efter planerne.
Tårnfalken har været meget i ilden i den senere tid, kulminerende med pressemødet, hvor forsvarsminister Søren Gade meddelte, at han ville foreslå forligspartierne at stoppe projektet. Baggrunden var en rapport om flyets problemer, bestilt af forsvarschefen general Jesper Helsø.
CS-bladet besluttede derefter at forhøre sig om sagen hos de mennesker, der kender projektet nærmest, nemlig dem, der arbejder med det i det daglige. I samtalen i midten af juni deltog seniorsergenterne T. Valkjær og F.H. Beck, oversergent H. Jepsen, flyverspecialist S. Andersen og som bisidder lokalafdelingsformand C.S. Christensen fra SFO-Hæren.
Bevar ekspertisen, der er hos stampersonellet
De var ikke i tvivl om deres vurdering af begivenhederne. De foreslog, at projektet fortsatte og de havde mange begrundelser for denne indstilling. De pegede blandt andet på et af de markante problemer, der vil opstå ved lukning af Tårnfalkprojektet.
- Forsvaret har meddelt, at man inden for forligsperioden vil sikre sig en kapacitet på UAV-området. Men hvis forsvaret ikke fastholder Tårnfalken, vil man hurtigt miste den oparbejdede ekspertise. Det er en erfaring, det vil tage mange år og mange ressourcer at genoprette. Og så vil det tage lang tid inden et eventuelt nyt system er parat, da uddannelsen er lang. Så langtidsplanmæssigt vil forsvaret få mest ud af at bevare enheden.
Gruppen understreger, at det vigtige er at bevare stampersonellet ved enheden. For det er hos stampersonellet, ekspertisen ligger. Officererne forbliver kun ved enheden i en kort periode.
Levetid længere - økonomi ok
De foreslår at bevare systemet, fordi det kan komme til at fungere med en rimelig økonomi, fordi den relevante levetid er længere end til 2014, der er et arbitrært fastsat årstal, og fordi det slet ikke er så dyrt at holde flyvende, som det bliver sagt. Og så er det et godt fly, der ved hjælp af tilførelse af begrænsede ressourcer kan opfylde opgaverne.
- Og fabrikanten siger, at Tårnfalken kan være operativ i løbet af 1 år Hvorfor ikke tage franskmændene på ordet.
Bedst blandt alternativer
- Det er useriøst med mini-UAV´s, der slet ikke kan klare det, Tårnfalken kan. De kan kun indhente oplysninger inden for 5-10 kilometer og til brug for specialenheder eller infanteristen i kamp. Tårnfalken kan rekognoscere på lang afstand og overvåge et stort landområde. Det er værdifuldt ved de typiske internationale operationer. Yderligere koster de langt rækkende typer som Predators mange gange mere end Tårnfalken.
- Tårnfalken var også klart det bedste produkt i dette prisleje. For eksempel er finnernes "Ranger" dårligere, og det koster endda mere. Og hvis vi indførte SAR, ville et godt system blive endnu bedre!
Mangler uddannelse og reservedele
- Vore problemer ligger i uddannelsen af flyteknikere og af det operative personel. Producenten troede ikke, at man skulle bruge uddannede flyteknikere, men nu er uddannelsen i dansk regi.
- Yderligere har hæren heller ikke indset, at det koster penge at holde et fly i luften og at bevare personellets operative status. Vi havde samme slagsmål omkring Hærens Flyvetjeneste.
- Helt fra starten var der mangel på reservedele, fordi producenten Sagem ikke havde nogen vedligeholdelsesplan. Det lider vi under nu, idet vi har 2 fly flyvende og bruger 8 til reservedele. Det var nødvendigt at gribe til kanibalisering for at kunne gennemføre testflyvninger. Men vi har nu bestilt en reservedelspakke.
- Sidste efterår lavede vi en opgørelse over de reservedele, vi skulle bruge de to næste år. FMK fik en bevilling på 10 millioner kroner til at købe reservedele, så vi formoder, at de er på vej. Og meget ligger på lager, men er ikke kodificeret (registreret), fordi der mangler folk til det arbejde. Så teoretisk kunne alt det, vi har brug for, ligger på lager
C.S. Christensen tilføjer, at når forsvaret køber nyt, så forventer man, at det fungerer, men man glemmer uddannelse og reservedele.
Gruppen understreger, at de danske fly er af samme slags som de canadiske, og at canadierne har haft de samme problemer. Men samtidig siger canadierne, at de er glade for Tårnfalken! Hollænderne og svenskerne kører efter andre koncepter.
Et af de store problemer er, at der er blevet brugt megen tid på at uddanne værnepligtige til enheden. Den tid kunne man have brugt på det faste personel. Flyvevåbnet havde endda kraftigt understreget, at man ikke kunne bruge værnepligtige til andet end bevogtning. Nu er ideen droppet, men det faste personel mistede egen uddannelsestid og vedligeholdelsestid.
Hører måske til i Flyvevåbnet
- Det er også vigtigt, at vi kan flyve med det samme, når vejret er til det, og ikke først skal forskyde 50 km! Det er kun traditionen, der holder os her. Vi burde være en selvstændig enhed, og måske hører vi bedre til i flyvevåbnet.
- Rent operativt/teknisk ville det nok være en fordel at høre under flyvevåbnet. Men i fremtiden vil en sådan enhed nok være et værnsfælles system. På en flyvestation vil der være en langt større indsigt i vore problemer, og der ville være langt større chancer for at kunne tiltrække egnet personel.
Kritik af flyvetimer holder ikke
- Betingelserne for vore flyvninger begrænser vore muligheder meget, og vi bliver "groundet" for noget, hvor andre blot ville have fået nogle bemærkninger. Omkring flyvetimerne, så har vi fløjet testflyvninger en stor del af tiden, og det giver mange begrænsninger i flyvetid. Vi har fløjet ca. 100 gange af en times varighed, men hvis vi havde fløjet uddannelse, kunne missionerne have varet meget længere, og vi ville have været langt tættere på de planlagte 400 timer. Men vi må ikke uddanne og flyve tests på samme tid. Så rapportens kritik med flyvetimer holder ikke.
- Når der har været problemer, skal de afklares gennem blandt andet testflyvninger. Det er blevet ordnet. Der skulle også gennemføres en række garantiflyvninger, der har gjort det umuligt at uddanne. Vi føler, at vi hele tiden har været en prøveklud for FMK, idet vi har skullet afprøve materiel i stedet for at uddanne. FMK har dirigeret flyvningerne
- Vi mangler dog i høj grad uddannede besætninger på grund af de manglende flyvetimer. En enkelt mand har gået siden september 2000 og er stadig ikke blevet uddannet! Men hvis vi kan producere flere flyvetimer, kan vi uddanne, så yderligere personel bliver operativt..
Havari
- Tårnfalken er heller ikke farlig, for hvis den styrter, sker det med en faldskærm. Ved det seneste tilfælde er der tale om en sikkerhedslanding, og skaderne begrænsede sig til nogle buler og en knækket gren, så nu er hændelsen blevet omklassificeret.
Som gruppen understreger, så kan alle for relativt få penge få en uddannelse. Men forsvaret vil have det hele og kun betale for det halve.
- Og så skal vi via kommandovejen gennem en masse filtre, hvor de ofte ikke aner noget om os.
- Omkring rekrutteringen af flyteknikere er problemet, at vi er på Varde Kaserne. Folk tror, at der går for meget hær i det, men det er der ikke.
Kilde: CS bladet, 2005, nr. 5 (juni).
Læs også:
13. juni 2005: Soldater tror på falken
3. juni 2005: Dødsdømt projekt blev mindet
3. juni 2005: Fuglen der ikke ville flyve
marts 2005: UAV-instruktør: Kun fordele
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2110.htm.