Tårnfalk fældet af lille skrue

søn. 19. juni 2005

En lille skrue til blot tre kroner manglede i tre år - det var medvirkende årsag til, at spionflyet Tårnfalken til 400 mio. kr. aldrig kom til at flyve.

- Der er nogen, der har svigtet i det her system, siger Michael Madsen, fly-mekaniker beskæftiget med spionflyet, til TV 2/NYHEDERNE. Han fortæller, at må nærmest måtte være tryllekunstner for at kunne arbejde med flyet.
     Blandt andet skiftede man dele til tusinder af kr. i stykker i stedet for at købe skruer til flyene, siger han.
     - Du tror det er løgn, du skulle have været her, siger Michael Madsen til NYHEDERNEs reporter.
     - Man går bare og ryster på hovedet, siger han. Han har selv taget konsekvensen af situationen og har fundet sig et civilt job.
     Men han håber, at sagen bliver kulegravet til bunds, så alle de kritisable forhold kommer frem i dagens lys.

Kilde: nyhederne.TV2.dk/...

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2089.htm.