Berlingske: Sagen om Tårnfalken må ikke føre til lavere ambitionsniveau for dansk forsvar.
Dansk forsvars renommé har ikke haft det godt det sidste års tid.
Affæren om det teknisk avancerede, men mislykkede overvågningsfly Tårnfalken er blot det seneste i en række problemfyldte materielanskaffelser. Tænk blot på det nye store støtteskib, som måtte afbryde den stort anlagte jomfrusejlads, inden det var nået gennem Den Engelske Kanal. På grund af revner i bunden. Eller tænk på den banale anskaffelse af pansrede biler, som er blevet forsinket. Årsag: Man glemte at veje bilerne, mens man skruede ekstraudstyr på dem. Derfor blev de alt for tunge.
Går man lidt længere tilbage, kan skatteyderne fundere over, hvordan det kunne gå til, at forsvaret indkøbte materiel for milliarder beregnet på at bekæmpe russiske panserstyrker i Nordtyskland. Indkøbene blev vel at mærke gennemført adskillige år efter Murens fald, hvor muligheden for en russisk invasion for længst var forsvundet. Materiellet blev dømt til skrotning ved forsvarsforliget sidste år.
Efter Tårnfalken - som er et i særklasse pinligt eksempel på manglende respekt for skatteydernes penge - vil det være fristende at konkludere, at forsvarets tekniske amibtionsniveau må sættes ned. Men det vil være en helt forkert udgang på affæren.
Tårnfalkens fiasko har andre årsager end for lavt teknisk niveau i forsvaret. Først og fremmest faldt projektet til jorden, fordi forsvarets øverste ledelse forsømte pligten til at føre tilsyn med dets udvikling. Projektet manglede både styring og de nødvendige ressourcer i form af specialister, reservedele og uddannelsesfaciliteter. Det blev ganske enkelt udsultet med det resultat, at investeringen blev spildt. Tårnfalken er så at sige et resultat af forsvarets relative fattigdom og en nonchalant ledelse.
Men når midlerne er der, kan forsvaret godt præstere et højt niveau. Det er flyvevåbnets F16 fly et udmærket udtryk for. Og der er brug for, at forsvaret kan operere på et sikkert og højt niveau. Det er forudsætningen for, at forsvaret kan samarbejde med især amerikansk og britisk forsvar, og det er forudsætningen for, at soldater på internationale opgaver kommer helskindede hjem.
Svaret på Tårnfalken er ikke færre penge til materielanskaffelser, men snarere flere, i givet fald ved at prioritere forsvarets budget endnu skarpere end det skete ved sidste forlig, hvor mange våbensystemer blev skåret væk. Forsvaret og dets ledelse må professionaliseres i den forstand, at samfundet vitterlig sørger for tilstrækkelige midler - herunder en professionel ledelse - til at forsvaret kan præstere det niveau, som både soldater og samfund ønsker.
Offentliggørelsen af den barske rapport om Tårnfalken var en god begyndelse på en proces, som må begynde med selverkendelse. Men målet er ikke et ringere eller fattigere forsvar. Målet er et forsvar, der kan, hvad det lover, og som er et troværdigt instrument i dansk sikkerhedspolitik.
Kilde: Berlingske.dk/...
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2063.htm.