![]() |
tors. 9. juni 2005
|
Forsvarsministeren skal forklare ny forvirring om de førerløse spionfly Tårnfalken i et samråd i Folketinget.
Forsvarsminister Søren Gade (V) skal udrede den ny forvirring om de skandaleombruste førerløse spionfly Tårnfalken i et samråd i Folketinget.
Samrådet er foranlediget af forsvarsordfører Hans Kristian Skibby fra regeringens tætte samarbejdspartner, Dansk Folkeparti.
Skibby undrer sig over, at chefen for spionflyet i det canadiske forsvars materielkommando, major Jacques Gobin, i et interview med Jyllands-Posten torsdag roser spionflyet i høje toner og bebuder at være interesseret i at købe endnu flere, mens en rapport fra Forsvarskommandoen til forsvarsminister Søren Gade modsat har fortalt, at det canadiske flyvevåben havde samme problemer med flyet som det danske forsvar.
Forsvarsministeren fremhæver overfor DR, at de canadiske fly til forskel fra de danske bruger et analogt og dermed mere simpelt system, hvilket gør de to systemer svære at sammenligne.
Kilde: /ritzau/.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2045.htm.