ons. 3. dec. 2003
Menneskelig svigt i kvalitetskontrollen er en årsag til, at franskbyggede spionfly er ramt af fejl og havarier, mener chefen for de soldater, der kæmper med det 400 millioner kr. dyre system.
Banale produktionsfejl som kabler og brændstofslanger i forkerte længder er blandt årsagerne til, at forsvarets 400 millioner kr. dyre nyindkøbte spionfly, kaldet Tårnfalken, er ramt af problemer i et omfang, som har betydet flyveforbud siden i sommer.
Det siger chefen for de soldater og teknikere, som skal operere de i alt 12 ubemandede små fly, som forsvaret har forsøgt at få til at fungere ordentligt siden september 2002, hvor de blev leveret med et års forsinkelse.
Flyene er placeret hos Dronningens Artilleriregiment i Varde, og herfra siger chefen for enheden, oberstløjtnant Niels Christian Koefoed, at fejlene principielt er banale, og at der er sket menneskelige fejl i produktionsfasen hos den franske producent, SAGEM.
- Kvalitetssikringen har måske haltet lidt. Men vores teknikere har efterhånden lært at finde fejlene, siger han.
Udover de tekniske fejl har indfasningen af de avancerede, fjernstyrede fly med deres video- og infrarøde kameraer også været ramt af mangel på flyveteknikere. Af seks stillinger som flymekanikere har de fire været ubesatte, indtil det - siden flyveforbuddet - i sommer lykkedes at bemande de ledige stillinger med midlertidigt udkommanderede teknikere fra Flyvestation Aalborg. Først til februar ventes bemandingen af flyteknikere at være endeligt på plads.
- Det har nok været lidt svært at få flyteknikere, der er vant til at skrue på F16 fly i Aalborg, til at skifte til modelfly i Varde, og det har øget arbejdspresset på folkene her i Varde. Men nu har vi langt bedre fat om flyene end vi havde for fire-fem måneder siden, siger Niels Christian Koefoed.
Kulturforskelle i Hæren
Kulturforskelle mellem Hærens grønne soldater og teknikerne i Flyvevåbnets blå uniform har også været synlige.
- I Hæren mener vi, at en soldat skal have kolde fingre og grøn maling i ansigtet. Vi er vant til at arbejde med bæltekøretøjer i mudder, og kan have svært ved at forstå, at en flytekniker, der arbejder med finmekanik, er nødt til at arbejde i en opvarmet hangar. Når vi så samtidig befinder os på begynderstadiet med de nye fly, kan den slags komme til at ligne samarbejdsproblemer, forklarer oberstløjtnanten.
- Til gengæld er der opstået en pionerånd nu, hvor man siger, at det her nye flysystem skal ikke få os ned med nakken. Folkene har slidt og slæbt, men når først flyene farer i luften og virker, så synes vi jo, at de bare er lidt for lækre, tilføjer han.
Tillidsrepræsentanten for personellet, der skal flyve med Tårnfalken, oversergent Henrik Jepsen, siger, at kulturforskellene har givet nogle gnidninger.
- Men i de sidste måneder, hvor vi ikke har kunnet flyve, har vi haft tid til at lære hinandens opgaver bedre at kende, siger han.
Kilde: Berlingske.dk/...
Baggrund:
ons. 3. dec. 2003: Fly med store muligheder - og problemer
ons. 3. dec. 2003: Jensby spørges om UAV-flyveforbud
ons. 3. dec. 2003: TV-avisen: Spionfly fyldt med fejl
ons. 3. dec. 2003: Vil have erstattet fejlramt spionfly
ons. 3. dec. 2003: Sagem betaler for styrtede fly
tirs. 2. dec. 2003: UAV flyveklar i starten af 2004
tirs. 2. dec. 2003: Nye spionfly fyldt med fejl
man. 1. dec. 2003: Tårnfalken flyveklar til februar 2004
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2019.htm.