Forsvaret får otte ubemandede overvågningsfly

tors. 5. sept. 2002

Med investeringen i otte ubemandede overvågningsfly af typen Tårnfalken UAV til en samlet pris af 226 millioner kroner tager forsvaret nu endnu et højteknologisk skridt på vejen til at skabe et fuldt moderne dansk forsvar.

De otte UAV-fly (Unmanned Aerial Vehicle), der er fordelt i to pakker med hver fire fly samt mobile affyringsramper, antennestationer og kontrolstationer, bliver fredag leveret fra den franske producent Sagem til Dronningens Artilleriregiment i Varde og skal fremover sættes ind som spionfly både i militære og civile sammenhænge.
     Med Tårnfalken får man et ubevæbnet fly, der for fjenden ikke udgør nogen direkte trussel, men som kan filme både dag og nat og gennem skyer og tåge.

Kilde: /ritzau/.

Baggrund:
søn. 1. sept. 2002: Dansk version af UAV
Sept. 2002: Paparazzi-fotografens drøm
tirs. 30. okt. 2001: Øget brug af små spionfly
tirs. 8. maj 2001: UAV: Uddannelse i fuld gang
fre. 20. april 2001: Hæren køber otte ubemandede fly
tors. 11. jan. 2001: Flyv fugl, flyv
maj 2000: UAV placeres i Varde
tors. 18. febr. 1999: For 400 mio. modelfly

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/2017.htm.