Fuglen der ikke ville flyve

fre. 3. juni 2005

Tårnfalken sælges som reservedele, mens den franske producent slipper for en erstatningssag. Nu overvejer forsvaret et nyt projekt, for ubemandende overvågningsfly kan ikke undværes.

Er der en lære, man kan drage af skrotningen af det ubemandende opklaringsfly Tårnfalken, så er det, at det er farligt at købe nyt, uprøvet materiel. Det har mange bilkøbere gennem tiden måttet sande, og den erfaring har hæren nu også på erfaringskontoen.
     Hæren havde planlagt, at Tårnfalken skulle flyve 384 timer fra 2002 til 2004, men realiteten var, at flyvet kun kom på vingerne i omkring 124 timer. De manglende timer skyldes tekniske problemer og mangel på reservedele, og hele det tekniske system viste sig at være mere kompliceret end først antaget.
     Status nu er, at den såkaldte UAV-enhed (ubemandet fly) ikke er operativ, og at kun tre ud af otte fly overhovedet er i stand til at komme i luften.

Skuffelse i UAV-batteriet
     I UAV-batteriet i Varde er de 45 mand, der har kæmpet med det ubemandede fly, skuffede og matte.
     - Vi har kæmpet hårdt med det her, og nu føler vi, at vi har tabt den kamp, siger batterichefen, major Jørgen Blacejewicz.
     Folkene fik først besked tre kvarter før, forsvarsminister Søren Gade (V) orienterede pressen om den drastiske beslutning, og soldaterne undrer sig over, at UAV-systemet erklæres ubrugeligt et halvt år efter det forsvarsforlig, som afsatte flere penge og soldater til batteriet.
     Kunne I have gjort mere for at få UAVerne til at flyve?
     - Nej. Vi har konstant manglet folk, og vi havde ikke mere at gøre med, hverken folk eller reservedele. Hvert år var vores mandskabsressourcer brugt op otte måneder inde i året. Men vi tror stadig, vi kunne have fået det til at virke, siger batterichefen.
     I den rapport, som forsvaret selv har fremlagt, er der hug til leverandøren, det franske firma SAGEM, der ikke har kunnet færdiggøre flyet og har haft omfattende problemer med at levere de nødvendige reservedele, men der er også en del selverkendelse:
     Leverandøren bærer en del af ansvaret for de tekniske problemer, men kan dog ikke alene tillægges ansvar for systemets operative status. Forsvaret har ikke i rette tid erkendt, at Tårnfalken er et avanceret system, hvorfor der har været begrænsede ressourcer til rådighed i form af mangel på og hyppige udskiftninger af teknisk og øvrigt personel, hvilket har medført utilstrækkelig viden og erfaring med systemet, står der at læse i rapporten.

Gnidninger mellem værn
     Mens det er flyvevåbnet, der normalt har kommandoen over det flyvende forsvarsmateriel, så har opklaringsflyet skulle betjenes af hæren selv. Og det har givet gnidninger mellem de to værn. Står det til forsvarsministeren, så får hæren i fremtiden lov til at blive ved sin læst, nemlig på jorden.
     - Hæren skal ikke flyve. Ved et nyt projekt vil det være flyvevåbnet, der skal håndtere flyene, konstaterede Søren Gade på pressemødet i går.
     For om forligspartierne vil, så kommer der et nyt projekt på bordet. Ubemandede overvågningsfly kan løse opgaver, som ikke kan løses på andre måder. Oprindelig blev flyvene købt med en mulig sovjetkonflikt for øje. Den eksisterer ikke længere, men siden er Danmark i højere grad blevet involveret i internationale opgaver som Afghanistan og Irak. Her er der store områder, der ikke kan overvåges af styrker på jorden, medmindre man har overvågningsfly til hjælp.
     - Jeg er meget ked af, at projektet ikke har udviklet sig efter planen, for det er en kapacitet, som forsvaret står og mangler, sagde forsvarschef Jesper Helsø.
     Nu skal forsvaret komme med forslag til, hvordan et nyt projekt kan se ud og sælge det gamle som reservedele.
     Noget retsligt efterspil mod den franske producent kommer der ikke. Kammeradvokaten vurderer, at der ikke er noget at komme efter i et projekt som dette.