Bevidst pleje af øvelsesterræn giver bedre plads til naturen. I sommeren 1997 begyndte arbejdet med at udarbejde en drift- og plejeplan for de 565 ha der er tilknyttet garnisonen Høvelte-Sandholm- Sjælsmark kaserner (H-S-S).
Denne drift- og plejeplan (DPP) blev færdig i foråret 1999, og det er med baggrund i denne plan, vi kan gøre en række erfaringer.
Terrænet har altid været brugt af mange bæltekøretøjer. Før DPP blev terrænet vedligeholdt ved at der hvert år blev tildelt garnisonen et maskinkommando fra Ingeniørregimentet til reetablering af terrænet. Grundet økonomi ophørte denne støtte. Desuden blev der hvert år udpeget nogle stykker hårdt medtaget terræn til terrænfornyelse . Denne gik primært ud på at dybdepløje de arealer, der var udpeget, og derefter tilså disse med korn og udlæg, således at det efterfølgende udlæg (græs) kunne skabe et nyt slidstærkt underlag.
Med udgivelse af DPP blev man imidlertid opmærksom på, at den flora, som terrænet gemte på (overdrevsflora), hermed blev holdt nede, således måtte nævnte årlige tiltag ophøre.
Efter mange års brug, har det oprindelige øvelsesterræn skiftet karakter, idet enkelte vandløb stedvis er blevet lagt i rør, grøfter er blevet ændret, ofte med det resultat at vådområder (moser) er blevet mindre. Den lave bevoksning af tjørn og pil har bredt sig og store områder er dækket af tjørnog pilekrat, der giver ly for en række fugle og dyrearter, men samtidig skygger for den oprindelige vegetation.
Drift- og Plejeplan
Ved udarbejdelsen af DDP, der er en 15-års plan, er der anbefalet en række tiltag og retningslinier for brug af og vedligeholdelse af øvelsesterrænet H-S-S, der alle tager udgangspunkt i, at området stadig skal kunne benyttes til militær øvelsesaktivitet, omend med mere hensyntagen til terrænets naturværdier.
Til dette formål er der udarbejdet et nyt øvelseskort for området, der bl. a. anviser tvangsspor for kørsel med bæltekøretøjer, der er den type køretøjer, der ødelægger mest. Desuden er der anvist områder, hvor der må graves, laves stillingsindrykninger og bivuakering.
Ved placering af disse områder er der også taget hensyn til Bekendtgørelsen om Støjmæssig miljøregulering af Forsvarets øvelse og skydeområder, der bl. a. fastsætter støjgrænser til nærmeste bebyggede område. Der er også områder, der skal friholdes for øvelsesaktivitet i perioder.
Alle tiltag begrænser de brugende enheders færdsel, men absolut ikke mulighederne for anvendelse af terrænet.
Pleje af terrænet
Pleje af terrænet er derefter et kapitel helt for sig selv, idet plejen normalt foregår sideløbende med enhedernes benyttelse af området. Det drejer sig derfor om at rykke ind, når enhederne rykker ud, rette en grøft ud, jævne nogle bæltespor eller slå/beskære noget krat. Dette medfører, at der ofte er arbejde i gang flere steder i terrænet.
Der er dog også opgaver, der kan foregå sideløbende med enhedernes brug af terrænet. Således kan oprensning af vandhuller, rydning af krat i forbindelse med vandhuller og moser i mange tilfælde godt koordineres med enhederne.
Uagtet at plejen skal foregå ved rydning og slåning, således at åbne eng- og overdrevsarealer bibeholdes, er der store områder med kæmpebjørneklo, der beklageligvis må bekæmpes med kemiske midler. Dette gøres primært ved selektiv sprøjtning, derefter et par gange med håndkraft, for at bekæmpe de planter, der er blevet overset, sidste gang når planten har sat blomst, men ikke kastet sine frø endnu. Dette er desværre en proces, der må forudses anvendt en del år endnu, idet mængden af bjørneklo er stor, ikke alene i øvelsesterrænet, men også hos de naboer, der har arealer op til øvelsesområdet.
Ressourcer og økonomi
Regimentet har tildelt 0,6 årsværk (ÅV) til opsyn med terrænet. Dette er naturligvis ikke nok til vedligeholdelse af området. Det vil kræve mindst to hele årsværk. Derfor har regimentet forhøjet de 0,6 ÅV til en fast mand til terrænvedligeholdelse.
Af maskinkraft til terrænvedligeholdelse er der tildelt en rendegraver og to traktorer, hvoraf den ene er fast monteret med kost og skrabeblad.
Det er vel unødvendigt at fastslå at alle køretøjer benyttes utroligt meget.
Økonomisk har regimentet fået tildelt 290.000 kroner til gennemførelse af de tiltag som DDP anbefaler i år 2000. Heraf går alene de 120.000 kroner til bekæmpelse af bjørneklo. I betragtning af de i øvrigt betrængte økonomiske rammer, må dette ses at være meget flot, men indkøb af redskaber og evt. leje af entreprenørmaskiner er dyrt og beløbet svarer stort set til det beløb, der var budgetteret med før iværksættelse af DDP. Beløbet er dog, på længere sigt, planlagt reduceret, således at der over en 15-årig periode bruges ca. 3.2 mil kroner.
En forudsætning for at dette beløb ikke overskrides er, at der indkøbes/tilføres regimentet store traktorer, der kan trække knusere til rydning af buske og kraftig krat. Derved opnås der en større fleksibilitet ved indsættelse i øvelsesfri områder.
Plads til naturen
Selv om DDP fastsætter retningslinier for forsvarets fortsatte brug af øvelsesområdet uden at dette nedslides, har de lokale naturvandrings- og ornitologforeninger stor glæde af øvelsesterrænet. Flere gange årligt indbydes disse til naturvandring i området. Det foregår guidet af regimentets terrænbefalingsmand, hver gang med en stor positiv deltagerflok, der nyder denne naturperle.
En væsentlig sidegevinst i DDP er også, at såvel forsvaret som de tilstødende kommuner blev enige om at indgå en ramme for fredning af hele øvelsesområdet. Denne fredning træder dog først i kraft den dag, forsvaret ikke længere ejer eller bruger området.
Indledningsvis kan DDP godt virke som pålæg af begrænsninger og en masse løftede pegefingre, men som et værktøj, der bruges i den daglige drift, er den ikke alene uvurderlig, men giver også anvisning på, hvordan man udfører den bedste terrænpleje.
Kilde: Hærnyt 1999, nr. 4, side 14-15.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1953.htm.